Skibsmaskinlære

— 46 — Har Vandet før Opvarmningen en Varmegrad t0°, maa den fri Varme, svarende til denne Varmegrad, fradrages Totalvarmen, for at faa den Varmemængde, som medgaar til at opvarme Vandet fra til den givne Varmegrad og fordampe det ved denne Varmegrad. Er Dampen overhedet, maa man for at finde den til dens Dannelse fornødne Varmemængde til den til Dannelsen af mættet Damp af samme Tryk fornødne Varmemængde addere den til Overhedningen nødvendige Varme, som er Produktet af Dampens Varmefylde (specific heat), Vægt og det Antal Grader, Dampen er overhedet. Den Varmemængde, som behøves til at opvarme 1 kg Vand af en given Varmegrad til en anden, given Varmegrad samt fordampe Vandet ved denne Varmegrad og eventuelt overhede den dannede Damp til en højere Varmegrad, kaldes Dannelsesvarmen (total heat of formation). I Tabel II er anført Totalvarmen og Fordampningsvarmen; Forskel- len mellem dem er den fri Varme; man vil finde, at denne kun afviger lidt fra den til Varmegraden svarende Varmemængde. Ved højt Tryk kan Heddamps Varmefylde sættes til 0,6. Eksempel I. Hvad er Dannelsesvarmen for Heddamp af 350° og 15 at Overtryk fra Vand af 61°; Dampens Varmefylde sættes til 0,6? Ifølge Tabel II er Totalvarmen, svarende til 16 at abs. Tryk og 200°, = 071 VE. Overhedningen er 350 — 200 — 150°. Dannelsesvarmen er altsaa: 671 — 61 + 0,6 ■ 150 = 700 VE. Eksempel IL I praktiske Opgaver regner man i Reglen, at den fri Varme i for- rige Eksempel er 200 — 61 = 139 V E Hvad er den sande, fri Varme? Da den er Forskellen mellem Totalvarmen og Fordampningsvarmen med Fradrag af den fri Varme, svarende til Vandets oprindelige Varmegrad, bliver den: 670,7 - 466,6 — 61 = 143,1 VE. 80. Dampens Arbejde i Maskinen. Grundtrækkene i Virkemaaden. Gennem Rørledninger føres Dampen, der antages at være tør og mættet, fra Kedlens Damprum til Cylindrene paa den i Maskinrummet opstillede Hoved- maskine. I Cylinderen kan et Stempel vandre damptæt op og ned langs den cylindriske Overflade; dets Bevægelse forplantes gennem Maskinens Mekanisme til Fremdrivningsmidlet. Den til Cylinderens ene Ende tilførte Damp trykker normalt paa Cylinderens ene Endebund, paa dens cylin- driske Vægge og paa Stemplet. Er Dampens samlede Tryk paa Stemplet større end den Modstand, Stemplet yder mod Bevægelse, vil Stemplet bevæges i Cylinderen; mere Damp strømmer da til denne og fylder det Rum, Stemplet har gennemløbet. Under jævn Gang af Maskinen og regel- mæssig Fordampning i Kedlen, vil Rumfanget af den udviklede Damp være lig det af Stemplet gennemløbne Rumfang, dersom Dampen ikke fortætter. Er Stemplet paa denne Maade bevæget til Cylinderens anden Ende,