Skibsmaskinlære

Forfatter: Aage Rasmussen

År: 1917

Forlag: G. E. C. Gads Forlag

Sted: Kjøbenhavn

Udgave: Fjerde Udgave

Sider: 319

UDK: 621.12 gl.

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 398 Forrige Næste
— 53 — Luft strømmer til Kullene. Fortil bæres Ristestængerne af den fra Fyr- karmen udgaaende Dødplade (dead plate, se Fig. 20 a). Bagenden af de bageste Ristestænger bæres af Fyrbroen (fire bridge), der bestaar af en Jernramme med en opmuret Bro af ildfaste Sten (fire brick, se Fig. 1, 2 og 4). Mellem Dødplade og Fyrbro bæres Ristestængerne af Ristebærere (lire bar bearer), som hviler i Klamper, boltede til Kanalens Sider. Un- dertiden ledes opvarmet Spædeluft til Gasarterne i Kamret gennem en Aabning under Fyrbroen (§ 109). Fra Kedlens Forside skraaner Risten ned mod Fyrbroen. Produktet af Ristens Længde og Bredde kaldes Ristefladen (grate area). Forbrændingskamret (combustion chamber) eller kortere: Kamret er bygget op af sammennittede Plader; Kedlen kan have eet (Fig. 1 og 2), to, tre (Fig. 4 og 21) eller 4 Kamre; eet Kammer kan være fælles for to Fyrkanaler (Fig. 2 og 4). Fra Kamrets ene Endeflade, Inderrørpladen (back tube plate), udgaar Kedelrørene (boiler tabe) til Forpladens )d< dørplade (front tube plate). Kedelrørene er lange, tynde Rør af Jern eller Staal; der findes et stort Antal af dem, for at deres Overflade, Røroverfladen (tube surface), kan være stor nok til at optage Hovedmængden af den endnu i Røggassen værende Varme inden Afgangen fra Kedlen. Rørenes samlede indvendige Tværsnitsareal benævnes Trækfladen (area through tubes). 86. Enkeltheder. Paa Yderskallen finder man ofte dobbelt Nitning ved Langsamlingerne sammen med enkelt nittede Tværsamlinger (Fig. II, 13) eller treradet Nitning ved Langsamlingerne sammen med toradet Nitning ved Tværsamlingerne (Fig. 14). Fig. 15 viser særlig stærke Samlinger. Ved Endebundenes Afstivning benyttes Stag (stay), der er lange Staalstænger, skrueskaarne ved Enderne til ind- og udvendige Møtrikker ved Endebundene (Fig. 1, 2, 4 og 16). Underlagsskiver (washer), nittede til Endebundene omkring Staghullet (Fig. 16), fordeler Trykket mellem Stagene og stiver Endebundene. Desuden bidrager Fyrkanaler, Kamre, Kedelrør og Støttebolte (se nedenfor) til Endebundenes Afstivning. Endebundene kan være samlede af to (Fig. 21 a) eller tre Plader; saaledes bestaar Forpladen paa den i Fig. 4 viste Kedel af en Topplade, Yderrørpladen og en Bundplade. Af Fyrkanaler anvendes bølgede (corrugated), ribbede (ribbed), dobbelt- bølgede eller Bue- Kanaler, viste henholdsvis i Fig. 2, 1, 17 og 4. De i Fyrkanalen anbragte Ristestænger er støbte af Jern og lægges i een (Fig. 3 a), to (Fig. 1, 2 og 4) eller i tre Rækker. De har et smalt, men højt Tværsnit, for at de i varm Tilstand ikke skal bøje sig under Vægten af Kullaget. For at Stængerne frit kan udvide sig under stigende Varmegrader, gives Spillerum (clearance) mellem Rækkerne og ved Enderne.