Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

2 mende Hamborgs handelsstatistiks og den tyske rigsstatistiks pris- angivelser, samt for de forenede Staters vedkommende Department of Labor’s prisstatistik 4). I det følgende vil jeg komme tilbage til disse 5 permanente indsamlinger, hvis priser jeg nu og da har benyttet til mine efter- følgende undersøgelser. § 2. Den første betingelse for en god prisstatistik er en nøjagtig opgivelse af de forskellige varers kvalitet. Mange gange for ikke at sige de fleste tilsidesætter man uden videre denne hovedregel; der tales om prisen paa æg, paa smør o. 1., uden at man skænker kvali- teten en tanke. Den feil, man begaar ved en slig tilsidesættelse, kan dog igen delvis blive ophævet, naar man vælger en passende e n h e d, idet man nemlig paa en maade herigennem reducerer de forskellige kvaliteter til en gennemsnitskvalitet. En vare kan enten regnes efter stykketal, maal eller vægt. Det er i de fleste tilfælde uheldigt at benytte stykketallet som enhed, da kvaliteten af hvert enkelt stykke kan være højst forskellig. Naar man hører, at en snes æg i juli maaned sælges ti] 1 kr. pr. snes, medens prisen i januar maaned er l1/^ kr., saa kan man ikke uden videre heraf slutte, at varen er dyrere i januar. Vejer snesen 1 pd. i juli og P/a pd. i januar, vil man ved blot at forandre vare- enheden fra snes til pd. komme til det modsatte resultat. At angive fiskefangsten fra aar til aar i stykker kan ligeledes medføre fejl, da fiskene et aar kan være vel udviklede, et andet aar mindre gode. Særlig hvor det drejer sig om priser med lang mellemliggende tid, er vareangivelsen i stykker forkastelig: en ko i aar 1800 er ikke det samme som en ko i aar 1900; den kan i 1900 være dobbelt saa dyr, men det kan samtidig være, at den vejer 3 gange saa meget eller er af en hel anden race. Kun hvor man paa forhaand ved, at kvali- teten og vægten er den samme, er stykkeangivelsen fuldt berettiget. § 3. Lignende indvendinger kan gøres, naar man benytter maal som vareenhed. En tønde korn kan have en højst forskellig vægt og følgelig en forskellig pris. Særlig i ældre tider tog man kun lidet hensyn hertil, hvad der i høj grad formindsker paalideligheden af den ikke i forvejen meget paalidelige statistik; det bliver f. ex. ikke ligegyldigt, om man medtager eller udelader vægten, naar en dresdner Scheffels vægt svinger mellem 45 og 85 kg.1) Man er derfor i den sidste tredjedel af det 19. aarhundrede mere og mere gaaet over til § 1,4. Jfr. min artikel „Prisbevægelsens Hoveddata i de sidste 30 Aar i Natio- naløk. Tidsskrift. 1904. — § 3,!. Dittmann: Die Getreidepreise in der Stadt Leipzig. Mitth. des st. Amtes der Stadt Leipzig. Jahrg. 1889. Det nyttede saaledes lidet, at brødtaxten (i pd.) blev sat i forhold til prisen pr. Scheffel, saaledes som det ofte skete: et bagerreglement fra 1695 paabyder, at naar en Scheffel korn koster 10 Groschen, saa skal et 21/2 Groschen brød veje 19 pd. og 7 lod.