Pristeorier
En Statistisk Undersøgelse over Forholdet mellem Pris og Efterspørgsel

______ _____ 3 at regne kornet efter vægt. I 1863 udtalte saaledes det kgl. preussiske økonomikollegium sig for vægtangivelse i de officielle prisnoteringer2), og i begyndelsen af 7One regnede i alt fald nogle af Bayerns „Schran- nen“ efter Zollzentner (Heitz § 1,1). Man maa saaledes foretrække vægtangivelsen fremfor stykke- eller maalangivelsen, selv om vægten heller ikke er fri for betydelige ulemper. Vægt og kvalitet behøver ikke at have noget at gøre med hinanden, undertiden staar de ovenikøbet i omvendt forhold, jævnfør de bemærkninger, der sædvanlig gøres under spørgsmaalet vægttold kontra værditold. Til en vis grad svarer vægt og kvalitet dog til hinanden saaledes for de fleste kornvarer. Inden for vægtangivelsen kan der være tale om brutto- og nettovægt, hvad kvæget angaar om levende vægt og slagtet vægt3). Her, hvor det drejer sig om enheder, bør det bemærkes, at selve disses nominelle størrelse ofte — særlig i detailhandelen — kan spille en rolle. Det er ikke ligegyldigt, om prisen angives i tønder eller fjerdingkar; ved den førstnævnte større enhed kan man tage hensyn til prisnuancer, der rent forsvinder, naar man regner med mindre enheder; falder prisen pr. tønde fra 32 til 31, bliver prisen pr. fjerdingkar, hvis man da ikke regner med brøk, dog stadig angivet til 14). § 4. Naar varen er af meget variabel beskaffenhed, kan en nøj- agtig prisstatistik i de færreste tilfælde indskrænke sig til at angive prisen paa en enkelt varekvalitet. For kødets vedkommende har man, selv om man betragter en enkelt art som svinekød, en uende- lighed af nuancer: 1ste og 2den klasses kød, gammelt og ungt kød, bov og sidekød, med og uden ben o. s. v. Foruden kød er særlig kaffe, the og sukker samt uld og bomuld variable i kvalitet; det er verdensprodukter, hvis produktion foregaar paa forskellige steder af jordkloden, hvor hvert sted med sine ejendommelige klima- ____________ § 3,2. J. Hansen: Untersuchungen über den Preis des Getreides. Jena 1887, Han paapeger, hvor vanskeligt det er at angive en Scheffels normalvægt; de forskellige angivelser svinger en del. Til sammenligning kan anføres vægten af en berliner Scheffel efter forskellige kilder: Engel Block Ovennævnte kollegium Hvede...... 85 pd. 80 pd. 84 pd. Rug....... 80 - 75 - 78 - Havre...... 50 - 47 - 48 - § 3,3. I Breslau (Breslauer Statistik. 20—21 Band. 1900—02) benytter man sig ved reduktionen fra levende vægt til slagtet vægt af efterfølgende procenter: Oxer...... 55 å 60 pct. Lam.......48 å 52 pct. ....... Kalve...... 55 - 60 - Faar....... 41-45 - Svin....... 78 pct. Begrebet slagtet vægt udgør saaledes en forskellig procent for de forskellige kødarter væsentlig hidrørende fra, at man dels medtager dels udelader nyren o. 1. — § 3,4. Kapitelstakster i ældre og nyere Tid. Statistiske Meddelelser. 4. R. 15. Bind. 1* _______________ ___________ __________