Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

Idet Maler-, Billedhugger- og Bygnings- akademi, som højsalig Kong Frederik V i Marts 1754 højtidelig indviede og bevid- nede sin conteniement, den, han ifølge Post- tidendes Referat tilkendegav „med et Aasyn, som straalede af idel kongelig Glands, Naade og Mildhed, saavelsom med særdeles konge- lig indtagende Expressioner“, — i hint Aka- demi, hvor det krøb med fremmede Billed- huggere og Bygmestre, var Malerkunsten til at begynde med kun yderst sparsomt repræ- senteret og ikke af en eneste dansk. Det va- rede mere end en halv Snes Aar, før en ind- født Maler (P. Als) blev Medlem; det varede endnu længere, før Herredømmet i Maler- kunsten herhjemme gik over paa danske Hæn- der. Indtil nogle Aar ind i Halvfjerserne, da han forlod Landet, sad PILO inde med det. Han var svensk af Fødsel, men saa fransk i sin Form, som det svenske Samfunds Kultur var det i det 18de Aarhundred. Han naar i sine bedste Portræter vel ikke op i Højde med de bedste af det 18de Aarhundreds franske Portrætmalere, men han kommer dem dog nær paa mange Maader. Han har ligesaa lidt som de nogen Dybde i sin Karakter- skildring. Det er en Kompliment, ikke Sand- heden, han siger dem, han fremstiller. Men han gør sin Kompliment med næsten fuld- endt fransk Gratie. Dekorativt sete paa no- gen Afstand er hans Portræter virkningsfuldt arrangerede; nær ved sete beror deres Virk- ning nok paa plumpere Midler, end man er vant til at møde i samtidig fransk Kunst, men Penslens Mesterskab er dog af fransk Art og nær ved at være af fransk Rang. Den danser, knikser, danser videre og knikser atter. Den er manjerert indtil den rene Skabagtighed, men den skaber sig med den Konsekvens, der giver Stil. Der er i Danmark ikke efter- ladt os stilfuldere Rococo-Billeder end Pi- los Portræter. I hans Elev, PEDER ALS’ Portrætkunst er Stilen ikke saa ublandet den rene franske Rococo. Als kom til Rom paa en Tid, hvor Antiken begyndte at sysselsætte Sindene, og kom under Paavirkning af Raphael Mengs, ja endog af selve Winckelmann. Han havde dog den Gang tilegnet sig for meget af den galante Tids Fagon til helt at kunne afryste den. Han blev staaende et Sted paa Halvvejen midt mellem Rococomalerne og Klassicisterne, hine nærmere i sine Midler, disse nærmere i sit Maal, som han afgjort satte højere) end Pilo havde sat sit. Men han havde paa langt nær ikke Pilos Begavelse for Professionen. Arbejdet var ham surt og blev tørt under hans tungere Haand. Dog var han ikke desto mindre vistnok mere af en Figur og havde i højere Grad et kunstnerisk Fysiog- nomi for sig selv end hans noget ældre Sam- tidige VIGILIUS ERICHSEN. Det er ham, der har malet det delikate Kabinetsstykke, Portrætet af Juliane Marie i Kunstmuseet; men det er ogsaa ham, der har malet det over- fladiske Paradebillede, Portrætet af Catharina II paa Amalienborg. Selv med Kendskab til adskillig flere af hans Portræter er det næppe muligt at opdage det centrale i hans Væsen. Der er russisk Barbari i Kejserindebilledet; 3