Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

Naturstemninger. Han færdedes gærne paa Landet, naar Solen gik op eller ned, men allerhelst, naar der var store Naturskuespil at bivaane. „Tordenregn nedstyrtende i Havet“ var Titlen paa et af hans Billeder (som ikke mere kendes). „Forsøg paa at male Nordly- set“ er Titlen paa et andet, „En Bondegaard ved optrækkende Uvejr“ Æmnet for et tredie af hans Landskaber. Sine første Landskaber malede han aabenbart mere under Paavirkning af nogle af de gamle Landskabsmestre end under Paavirkning af selve Naturen. „Som- meraften“ er f. Eks. i Claude’s Stil, og noget af de Gamles „Baumschlag“ og øvrige Skabe- loner blev altid hængende ved hans Pensel. Han naaede dermed kun en sjælden Gang ind i Karakteren af det enkelte landskabelige Motiv. Men for Stemningslivet i Naturen havde han aabne Sanser, og Sjælen i den danske Natur har han sanset før og finere end nogen Samtidig. Under andre og større Forhold havde sik- kert denne fremragende Begavelse, en af de ævnerigeste Kunstnere, vi har haft, formet sig anderledes og større og maaske faaet noget af en europæisk Indflydelse. CARSTENS (for ikke at tale om Thorvaldsen) har vist os det dansk fødte Genis Ævne til at vokse sig ud un- der et for Kunsten gunstigere Himmelstrøg end det danske. Desværre voksede Carstens jo rigtignok fra os samtidig med, at han voksede sig ud. Hans Betydning for Danmark er ind- skrænket til hans Betydning for Thorvaldsen; til Malerkunsten herhjemme staar han ikke i nogetsomhelst Forhold. Men selv om dette er bekræftet af Carstens’ egne Ord om, at han tilhørte Menneskeheden og ikke noget enkelt Land, slipper vi dog ikke gærne Fligen af hans Kappe, og vi udgiver ikke et Værk om dansk Kunst uden at mindes hans danske Fødsel med et Par Gengivelser af hans klassiske Værker, idet vi iøvrigt gaar over til Dagsordnen: den videre Udvikling af vor Malerkunst i Tiden forud for Eckersberg. Desværre er denne Dagsorden hurtigt ud- tomt, naar Talen skal være just om Udviklingen. Der er i ERIK PAUELSENS Landskaber maaske en mere udviklet Sans end Juel’s for Landskabets dekorative Billedvirkning, men Naturfølelsen ytrer sig i dem i konventionellere Former og Farver end hos Forgængeren. Og- saa i hans Portræter er der snarere mindre end mere Intimitet end hos Juel. Der er i det velhavende statelige Portræt af Frederikke Brun f. Münter med hendes Datter Charlotte en vis almén, Angelica Kaufmannsk-europæisk, skøn Stil; der er i et Billed af Kunstnerens Hustru en nøjere bestemmelig Paavirkning, næmlig fra den store franske Sentimentalist Greuze. Saavel dissesom andrePortræter viser Pauelsen fra en galantere og mere overfladisk verdensmandsmæssig Side end den, fra hvilken man lærer ham at kende i to smaa naive Gen- rebilleder („Frieren“ og „Forstyrrelsen“) i Kunstmuseet. Saa vidt hans Kunst er kendt til Dato, tør det siges om den, at intet i den peger ud mod Fremtiden. Et enkelt Finger- peg i saa Henseende finder man mærkelig nok hos en Maler, der ellers er typisk som Tilfredsstiller af de beskedne Krav, det 18de Aarhundreds Danmark stillede til Kunsten. Nemlig hos LORENTZEN. Han malede Prospekter fra alle Egne af Verden, men navnlig fra Norge, Æmner af Nordens Hi- storie, Scener af Holberg og forresten alt, hvad der bød sig, derimellem først og frem- mest Portræter. Baade hans Landskaber og hans Historiemalerier er rene Fabriksbille- der, billigt udførte formodentlig til en billig Pris. Anderledes forholder det sig med hans Portræter. De tidligste af dem er rigtignok rene Dekorationsbilleder i Rococostil; men i de noget senere viser hans Karaktersans sig i mærkelig Tiltagende. Navnlig hans Billed af den frodige Fru Tutein er i saa Henseende oplysende. Det er ganske vist noget svagere gjort, end det er ment; men det er ment med en kraftigere Ærlighed end noget andet hid- til kendt Portræt fra Tiden. Det er paa en Maade Eckersberg før Eckersberg og mere Eckersbergsk i Aanden end de Portræter, den nok saa habile HORNEMANN i sine senere Aar gjorde under direkte Indflydelse af E. Paa de andre af vore Malere, der var fødte i det 18de Aarhundreds Slutning, men levede længe nok ind i det 19de Aarhundred til at opleve Eckersberg, øvede denne ingen eller næsten ingen Paavirkning. Yderst svagt spo- res den i Arbejder fra Tyverne af HANS HANSEN, der var Elev af Juel og ellers efterlignede sin Mester efter bedste, men ringe Ævne. Som Historiemaler synes KRATZEN- 6