Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

tørre og tunge Lærdoms-Stof har bidraget saa meget til Tørheden og Tungheden i hans Kunst. Det er næppe nogen Overdrivelse at sige, at ingen anden dansk Portrætmaler har haft saa udmærket „Skole“ som Juel. Der er, selv i de ringere af hans Billeder, den egne Art af Mesterskab, som endnu i det 18de Aar- hundred erhvervedes ude i Europa i Lær- lingeforhold til Tidens Mestre, men som døde ud sammen med det 18de Aarhundred, mod hvisSlutning det gamle Atelier-Haandværk og dets Hemmeligheder kom i Miskredit og hur- tigt glemtes. Haandværket i hans Kunst er af europæisk Fuldkommenhed, hans Kolorit har Tidens mest raffineredeToner. Hvilken Farve- smager var han ikke ogsaa! Man tør dristigt paastaa, at dansk Kunst til ingen Tid har ejet større koloristisk Gourmand end den, der har tilberedt Farverne i Billedet af Levkøjerne og Nellikerne til saa herligt sød en Himmerigs- mundfuld for Øjet. Desværre raadede Juel jo ikke altid over slet saa fin en Smag for det Søde. I en Mængde af hans Portræter er der altfor meget af det rene Sukker. Det kan endda passere, at Mar- zipan-Børnene og de mange unge, smukke Damer i hans Portræt-Galleri ser saa spise- lige ud; de Herrer af Marzipan er i hvert Fald for Mandfolk ikke appetitlige. Men strænge Ord er spildte paa denne Be- daarer. Han havde Naturbegavelsens Glæde af at bruge sin Begavelse, og selv naar han i sine senere Aar misbrugte den til en Masse- produktion af ofte tomme og flove Portræter, vidner endnu disse om den Nydelse, han havde af sit sikre Øje, sin lette, elegante Haand. Han smitter med denne sin Glæde over Arbejdet, smitter ogsaa med den dybe Elskværdighed i sin jævne danske Opfattelse. Siden hans Tid er Portrætmaleriet gaaet videre frem i Nøg- ternhed, og Menneskene i hans Billeder kan derfor synes den nulevende Slægt atvære mere festdags- og mindre hverdagsstemte, end de vistnok af ham er mente. Det er da nødvendigt at erindre om, at for deres Tid betød hans Portræter et fuldstændigt Brud med den for- udgaaende Periodes Portrætstil, et Kæmpe- skridt ind paa Livet af Livet selv, der i den forudgaaende Portrætkunst havde forholdt sig nedladende, fjærnt og fornemt til Beskueren. Sandsynligvis har Juel i Billedet af Genfer- Filosofen Bonnet givet den tidligste Skildring af en ansét Mand i Slobrok. Den eneste, der muligvis i saa Henseende kunde gøre Fordring paa Privilegiet, er Dresdeneren Graff, hvem TysklandskyldersammeFremskridti Portræt- kunsten, som Danmark skylder Juel: Udryd- delsen af den falske Anstand, de forlorne fine Manerer, Fremdragelsen af det naturlige Menneske. Mild og blød af Sind, facil og føjelig, som han var, gav han dog noget efter for Tidens vedblivende ufriske Tilbøjeligheder, navn- lig for dens Tilbøjelighed for hans slikkede Penselføring og hans Farves flatterende Gyld- enskær. Men en lille Række Portrætskitser fra hans Haand viser, at han ogsaa som Maler og Kolorist kunde været bleven en Foregangsmand. En Skitse til et Portræt af Frederik VI som Kronprins lover et malerisk monumentalere Billed, end man er vant til udenfor England — at møde mellem Portræ- terne fra det 18de Aarhundred. En Skitse af hans Børn i en Have, belyste af Solen, lover et malerisk mere frigjort Billed, end der noget- steds frembragtes i de sidste Aar af Aarhun- dredet. Der findes endog en Skitse (af en ube- kendt Mand med Hatten i Haanden), der vilde være europæisk kendt og nævnt i Kunsthisto- rien som en mærkelig Bebuder af Pensel- Temperamentet i den franske Malerkunst fra 1830, hvis den var fransk og hang i Louvre i Stedet for at være dansk og gemt privatim. Det af al Konveniens frigjorte Mesterskab, den overlegne Fremskridtsaand, der er i disse Portræt-Skitser, kom jo desværre ikke til Ud- vikling hos Juel. Han maatte nøjes med paa et helt andet Omraade,paa Landskabsmaleriets, som han kunde dyrke uforstyrret og uafhængig af sin Samtid, at give sig hen i sig selv og give efter for den Trang til Friskhed, han var ren- lig nok af Sind til at føle, skønt hans egentlige Element kunde synes at være Atmosfæren i de lumre Saloner. Det ligger nær at tro, at Rousseauske Ideer beherskede ham, eftersom han i flere Aar havde levet i Rousseaus By, tilmed i Huset hos en af Jean Jacques’ Til- hængere. Hans borgerlige, medborgerlige Menneskebetragtning er dybest inde Rous- seausk i sit Væsen; hans Naturbetragtning er det i endnu højere Grad. Stærkest forfriskende virkede paa ham de store, de fænomenale