Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

Forfatter: Ch. A. Been

År: 1902

Serie: 1. Del

Forlag: Det Nordiske Forlag

Sted: København

UDK: 75(48)st.f.

Kapitlerne Indledede af Emil Hannover

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 236 Forrige Næste
IV Det var noget afen Hogarth, man ventede sig af den purunge og dog som meget lovende anerkendte WILH. MARSTRAND, der fra Tredivernes Begyndelse og indtil de- res Midte udstillede en Række satiriske Bil- leder efter allerede i en Række Barndoms- tegninger af satirisk Indhold at have vist Til- bøjeligheder i denne Retning. Det blev dog klart snart, at det var Spøgens, ikke Spottens, Gave, han havde faaet. Da han først fik over- vundet en vis ungdommelig Lyst til blot at række Tunge og gøre Grimacer, lo han med en Latter uden Stænk af Galde. Hans Latter- Kilde sprang fra et Hjærte, der var rent og varmt, og havde derfra sin Krystalklarhed og derfra sin Mildhed. Og alt som dette Hjærte dannedesyderligere, fik Humoren i Marstrands Kunst en dyb Understrøm af Humanitet, som gav den Finhed og Elskværdighed, paa samme Tid som hans Skønhedssans, da den først var vakt, gav hans Kunst dens ydre Adel og Ynde. Italien vakte hans Skønhedssans. Det kunde synes, som var der dernede — som man sig- er — pludselig gaaet et Lys op for ham, og som havde han i Skinnet deraf med én Gang set Verden i den lyse, skønne Skikkelse, den fra da af antog i hans Kunst. I Virkeligheden var hans Forvandling dog ikke slet saa fæno- menal: ydre Vilkaar var den særlig gunstig. Ikke blot skinnede i Italien Sydens Sol over en Verden, der uden Sammenligning virke- lig var skønnere end de Skidenstræder, i hvilke Marstrand hjemme havde ladet sin Fantasi færdes; men af denne malerisk-ideale Verden havde der allerede en rum Tid for- inden Marstrands Ankomst til Rom hos Ma- lerne dernede fæstnet sig hin velkendte ide- alistiske Opfattelse, der smittede alle Øjne og blev farlig for det individuelle Syn hos mange. Betagne af det fremmedartede ita- lienske Folkeliv, der den Gang endnu rørte sig i de nationale Dragter og Former, fore- kom det Nordens Malere, at i Syden var der Karneval hele Aaret rundt; Karnevals- stemningen syntes dem at ligge i Luften til daglig. Den Stemning greb dem og greb de. De har med deres Billeder givet os en Slags Italien under Masken; men hvad der var under Masken, derom har de kun sjældent vidst synderlig Besked og kun haft lidet at sige os. Som alle de Samtidiges Billeder af dette Folkeliv gengiver Marstrands kun dets Overflade. Men forud for saa at sige alle an- dre gengiver de det med en i sit Væsen unordisk Sans for den yndefulde Plastik, den rhytmiske Bevægelse i Menneskeskikkelsen. Den lærte Marstrand paa første Haand af det skønne italienske Folk, og den gjorde ham ikke alene til den Mester, han samtidig blev i at komponere, men gennemtrængte saa for- skønnende og mildnende hans hele Væsen, at det ikke er til at kende, at de barokke og plumpe Ungdomssatirer skyldes samme Kunst- ner, der har malet Skitserne til „Oktober- Festen“, Fremstillingerne af „Søstersengen“ og andre af de skælmske og yndefulde Ung- doms-Billeder fra Rom. Den Periode, der fulgte efter hans første Rejse, hans Ophold i Hjemmet 1841—45, 137