Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

havde ellers Marstrand endnu mindre noget tilfælles end med Rembrandt. Men han havde til Tider det Højtryk paa sin Følelse, som ellers kun de allerstørste Kunstnere har kendt. Han blev da heller ikke nogen Historie- maler i den odiøse Betydning af Ordet, som dette har faaet i vore Dage. Det var Livet selv og ikke den døde Historie, han malede og malede paa en saadan Maade, at Græns- erne mellem hans Historie- og Genrebilled- er ofte kan være vanskelige at bestemme. Som en Række Overgangsled kan betragtes den lille Suite Kompositioner — man kunde kalde dem historiske Genrebilleder, — hvori han med saa megen Aand og saa meget Vid har skildret danske Digteres Liv, bl. a. Holbergs, og hvortil ogsaa kan henføres det fortryllende lille Billed af Frederik V og hans unge Dron- ning, der staar i en øm Téte-å-Téte og spiser Kirsebær sammen. Ogsaa i hans religiøse Bil- leder genfinder man Genremaleren, og ogsaa de skylder deres Friskhed deres nære Tilknyt- ningtil Livetselv. Det viser Skitserne til „Den barmhjærtige Samaritan“; det viser dog frem- for alt Hovedværket blandt hans Staffelimale- rier: Den store Nadvere (1869). Af hans mang- foldige skønne Kompositioner er denne den skønneste, og der findes overhovedet ikke noget Billed, der i den Grad som dette, skønt det malerisk ingenlunde hører til hans fuld- komneste, er en Sum af alle hans største Æv- ner og Egenskaber. Der er i dets Alvor en dyb Understrøm af hans humane Humor, det rummer al hans Karaktersans og al hans Skøn- hedssans. Hans store, rige Hjærte for Menne- skeheden i alle dens Afskygninger banker i dette Billed, hvor han har samlet alle Stænder, og hans store Kærlighed til Syden lægger sig for Dagen her, hvor Scenen er en italiensk Re- naissance-Hal, hvor Nadver-Bordet er dæk- ket med italiensk Vin og italienske Frugter, og hvor Gæsterne er selve det italienske Folk fra Gader og Stræder. Og over det hele en ma- gisk Glans, der ikke skyldes et Sansebedrag fremkaldt af magiske Farver (thi han var kun stor som Penselfører, ikke som Kolorist), men som er Genskinnet af det splendide og generøse i hans overdaadigt ødsle Aand. Langt fra at slukkes med Aarene skinnede denne Aand kun stedse klarere og ud over altid nye og større kunstneriske Omraader. Med Undtagelse af Landskabet, der indtager en ganske underordnet Rolle i hans Kunst, malede han noget nær alt. Derimellem en stor Mængde, som var ubetydeligt, en ikke ringe Mængde, som var maadeligt. Der er dog ingen Grund til at opholde sig derover. Han koncentrerede sine Kræfter om store Ting i Stedet for at fordele dem ligeligt paa mindre. Der manglede ham, som bekendt, i hans senere Aar ikke monumentale Opgav- er, hvis Løsning bidrog til at give hans Ævner en sidste Udvidelse i monumental Retning. Hvilken storladent mandig Karakteristik har han ikke givet af Christian IV, hvor denne ses paa „Trefoldigheden“ i Roskilde Dom- kirke! Og hvilken mesterlig Komposition er ikke dette Billed, trods at det har Stof til en halv Snes andre Billeder. Skade kun, at det har en større Rigdom baade paa Motiver, Dybder og Farver end heldigt er for en Vægs Dekoration, der nødigt skulde bringe Væggen selv i Forglemmelse. Der er langt mere Øko- nomi baade med Grupper, Farver og Perspek- tiv i Billedet i Universitetets Festsal, og af de Skitser med Fremstillingen af Parablen om de betroede Pund, han desværre ikke naaede at faa udført for Nationalbanken i København, vilde der formodentlig være frem- gaaet et Værk i aller største Stil. Til hvilken Grad Marstrand havde udviklet sig som Maler i den store Stil, viser hans sidste kolossale Altertavle-Udkast, hvor alt er af den Enkel- hed og Simpelhed, der er den højeste kunst- neriske Visdom. Saa langt, saa højt var han naaet, da Døden standsede ham. Midt i hans rigeste Udvikling kan man sige trods hans treogtredsinstyve Aar. Om han havde levet blot et Tiaar læng- ere, havde vor Kunst formodentlig været flere Storværker rigere. Men det er til ingen Nytte at gruble over, hvad han ikke fik gjort, han, der dog fik gjort saa meget mere end nogen anden dansk Maler. Hans Produktion indskrænker sig jo ikke til hans mange hun- dred Malerier og malede Skitser, men tæller flere Tusind Tegninger, snart bredt og hastigt tegnede med den Rørpen, der var hans Ynd- lingsredskab, snart omhyggeligt udførte med Pen og Tusch eller Blyant. Hvis man for- uden om Arten vil danne sig de rigtige Fore- stillinger om det hele Omfang af hans Pro- 140