Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

MARSTRAND: En Auktionsscene privateje WILHELM NIKOLAI MARSTRAND var en Søn af Kommerceraad N. J. Marstrand; Moder- ens Pigenavn var Smith. Han fødtes den 24. De- cember 1810 og var ikke mange Aar gammel, da han viste Tegn paa sin medfødte kunstneriske Begavelse. Allerede som lille Dreng havde han den Skik — som han fulgte Livet igennem —■ at strø om sig med Tegninger, og da han var 15 Aar gammel, gav han sig i Lag med store figurlige Kompositioner. Det var da fuldt be- rettiget, at Forældrene efter Sønnens Ønske tog ham ud af Skolen, for at han kunde blive uddannet til Kunstner. I 1825 kom han ind paa Akademiet, og i August det følgende Aar gjorde han det vigtige Skridt ind i Eckersbergs Maler- stue, hvor han hurtig fandt Venner mellem de andre unge Malere og snart blev en af Eckers- bergs kæreste Elever. Det kostede ham ganske vist ikke liden Overvejelse at tøjle sit Geni til den Pasgang, der krævedes i Akademiets Gibs- og Modelskole og ved Eckersbergs Perspektiv- Undervisning; men han fandt sig i det uund- gaaelige og tilsled sig begge Sølvmedaillerne, ligesom han gjorde to hæderlige, men forgæves Forsøg (i 1833 og 1835) paa at vinde den lille Guldmedaille. Han havde alt da en ret bety- delig selvstændig Produktion at opvise. Al- lerede i 1829 havde han for første Gang udstil- let et Maleri: „En Kanefart i Maaneskin“, og dette Billede var blevet efterfulgt af andre, i hvilke han godmodigt satiriserede over Køben- havnerlivet, som f. Eks. i „En Auktionsscene“ (1836). I 1835 havde han været en Tur i Norge; nu længtes han, som alle de andre unge Kunstnere, efter Italien. Til hans Held var Akademiet, trods hans uheldige Guldmedaille-Konkurser, ham saa gunstigt stemt, at det varmt anbe- falede ham til en Understøttelse fra Fonden ad usus publicos, og i August 1836 kunde han drage afsted. Han rejste — som oftest tilfods — gennem Tyskland og Schweitz og naaede den italienske Grænse, men maatte i Livorno døje en længere Karantæne paa Grund af Ko- leraen. I December naaede han omsider Rom og de mange Kammerater, der ventede ham. Der er i Indledningen til dette Afsnit gjort saa fyldigt Rede saavel for de kunstneriske Bedrifter, Marstrand udførte paa denne Rejse, som overhovedet for Gangen i hans Produk- tion, at her maa dvæles ved andre Tildragelser i hans kun lidet begivenhedsrige Liv. Allerede medens han var borte, viste Akade- miet ham sin Bevaagenhed ved paa Udstilling- en i 1841 „enstemmigt og med Akklamation“ at tilkende ham Udstillingsmedaillen for „Oktober- 14* 143 1