Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been
Forfatter: Ch. A. Been
År: 1902
Serie: 1. Del
Forlag: Det Nordiske Forlag
Sted: København
UDK: 75(48)st.f.
Kapitlerne Indledede af Emil Hannover
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
MARSTRAND:
Gehejmeraadinde Hall som ung Pige
PRIVATEJE
festen“ og samtidig paa Forslag af Thorvaldsen
— der købte Billedet — at agreere ham som
Medlem. Da han i Slutningen af Aaret var vendt
hjem — efter i Ro og Mag at have tilbragt
næsten et Aar i München —, fik han snart
Æmnet opgivet til sit Medlemsarbejde: Scene
af det danske Folkeliv. Det er bekendt, hvor-
ledes Marstrand fortolkede denne Opgave paa
sin Manér og istedenfor sendte Akademiet sit
første Holberg-Billede under den fiffige Titel:
„Scene af Bondelivet, motiveret efter Holbergs
Erasmus Montanus“. Men Akademiet, som ellers
ikke var til at spøge med, tog dette Puds for
gode Varer, og den 19. Juni 1843 optoges han
enstemmigt som Medlem. Hans akademiske Bane
laa ham nu aaben, og det varede kun faa Aar,
før han i 1848 efter Rørbyes Død blev Profes-
sor ved Modelskolen. Atter nogle Aar senere
valgtes han til Akademiets Direktør, en Stilling,
han med Undtagelse af Aarene 1857 1863
beklædte til sin Død.
I 1847 havde Marstrand mistet sin Moder —
Faderen var forlængst død —, og da han efter sin
anden italienske Rejse vendte tilbage til Køb-
enhavn, havde han ikke noget Hjem at søge til.
Han længtes nu selv efter at danne et, og i Juni
1850 ægtede han Margrethe Christine Weide-
mann, der fødte ham fem Børn, og med hvem
han i 17 Aar levede det lykkeligste Familieliv.
Men rejse maatte han. I 1850 var han i Dalarne
(„Kirkefærden“), i 1853- 54 i Venedig, i 1861
i Paris, og i 1869 — to Aar efter Hustruens
Død gensaa han Italien for sidste Gang.
En Trængselstid var imidlertid begyndt for
ham. Som saa mange af de ovennævnte Kunst-
neres Helbred var ogsaa hans kun altfor tidligt
blevet brudt. Hans Syn var blevet svækket, og
dertil kom anden alvorlig Sygdom og Sorger,
der gjorde ham mismodig og indesluttet. Men
i hans Kunst mærkedes dette ikke. Hans Ung-
doms sprudlende Humør lyser ud af hans mange
Tegninger fra disse Aar, i hvilke han jo endog
skulde frembringe nogle af sit Livs største og be-
rømmeligste Værker. Men da i 1871 det sidste af
disse: „Universitetets Indvielse“ i Universitet-
ets Festsal var fuldendt, standsedes hans Virk-
somhed, idet han ramtes af et Slagtilfælde, der
brød hans Legems Modstandskraft og tog hans
Humør. I kort Tid blev den kun 61-aarige Mand
en Olding. Lamheden fortog sig vel, og hans
Geni kunde endnu lyse ud af det Par Udkast,
paa hvilke han for sidste Gang lagde sin Haand.
Men hans Dage vare talte, og den 25. Marts
1873 indtraf Døden.
MARSTRAND:
Studiehoved til „Oktoberfesten“
privateje
144