Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

MARSTRAND: Gehejmeraadinde Hall som ung Pige PRIVATEJE festen“ og samtidig paa Forslag af Thorvaldsen — der købte Billedet — at agreere ham som Medlem. Da han i Slutningen af Aaret var vendt hjem — efter i Ro og Mag at have tilbragt næsten et Aar i München —, fik han snart Æmnet opgivet til sit Medlemsarbejde: Scene af det danske Folkeliv. Det er bekendt, hvor- ledes Marstrand fortolkede denne Opgave paa sin Manér og istedenfor sendte Akademiet sit første Holberg-Billede under den fiffige Titel: „Scene af Bondelivet, motiveret efter Holbergs Erasmus Montanus“. Men Akademiet, som ellers ikke var til at spøge med, tog dette Puds for gode Varer, og den 19. Juni 1843 optoges han enstemmigt som Medlem. Hans akademiske Bane laa ham nu aaben, og det varede kun faa Aar, før han i 1848 efter Rørbyes Død blev Profes- sor ved Modelskolen. Atter nogle Aar senere valgtes han til Akademiets Direktør, en Stilling, han med Undtagelse af Aarene 1857 1863 beklædte til sin Død. I 1847 havde Marstrand mistet sin Moder — Faderen var forlængst død —, og da han efter sin anden italienske Rejse vendte tilbage til Køb- enhavn, havde han ikke noget Hjem at søge til. Han længtes nu selv efter at danne et, og i Juni 1850 ægtede han Margrethe Christine Weide- mann, der fødte ham fem Børn, og med hvem han i 17 Aar levede det lykkeligste Familieliv. Men rejse maatte han. I 1850 var han i Dalarne („Kirkefærden“), i 1853- 54 i Venedig, i 1861 i Paris, og i 1869 — to Aar efter Hustruens Død gensaa han Italien for sidste Gang. En Trængselstid var imidlertid begyndt for ham. Som saa mange af de ovennævnte Kunst- neres Helbred var ogsaa hans kun altfor tidligt blevet brudt. Hans Syn var blevet svækket, og dertil kom anden alvorlig Sygdom og Sorger, der gjorde ham mismodig og indesluttet. Men i hans Kunst mærkedes dette ikke. Hans Ung- doms sprudlende Humør lyser ud af hans mange Tegninger fra disse Aar, i hvilke han jo endog skulde frembringe nogle af sit Livs største og be- rømmeligste Værker. Men da i 1871 det sidste af disse: „Universitetets Indvielse“ i Universitet- ets Festsal var fuldendt, standsedes hans Virk- somhed, idet han ramtes af et Slagtilfælde, der brød hans Legems Modstandskraft og tog hans Humør. I kort Tid blev den kun 61-aarige Mand en Olding. Lamheden fortog sig vel, og hans Geni kunde endnu lyse ud af det Par Udkast, paa hvilke han for sidste Gang lagde sin Haand. Men hans Dage vare talte, og den 25. Marts 1873 indtraf Døden. MARSTRAND: Studiehoved til „Oktoberfesten“ privateje 144