Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

Marstrand stiftede ingen Skole, var knap nok nogen god Lærer. Men hans store Eksempel fristede maaske et og andet yngre Kunstnersind til at frigøre Fremstillingens Kunst af det Eckersbergske Trældomsforhold til Naturen og forsøge en Flugt paa Fantasiens Vinger mod fjærne Tider eller fjærne Ting. Med deres Eksempel havde jo Tyskerne i Rom fristet de danske Malere dernede i samme Retning, og da nu Kunsthistorikeren Høyen, omtrent fra 1844 at regne, begyndte sin lidenskabelige Propaganda for en natio- nal dansk Kunst i Eckersbergsk Aand om end med en noget videre Horizont end den Eckersbergske, rejste der sig mod hans Parti et andet Parti af Kunstnere, hvis Tilbøjelig- heder, stik modsat, gik i Retning af at give den danske Kunst et almindeligere europæisk Tilsnit ved at indrømme den et friere Valg af Motiver, og en friere Form for Fremstil- lingen. Det var underlig sammensat, dette Parti. Det talte i sine Rækker rene Stympere, men ogsaa betydelige professionelle Begavel- ser, hvoraf der maaske kunde være blevet udmærkede Malere, hvis de blot som Menne- sker havde haft en større human Dannelse og som Kunstnere en solidere Opdragelse. Store Ævner, men yderst ringe Soliditet var der i den tyskfødte Fru JERICHAU-BAU- MANN, der med sin Aandrighed og fremmed- artede Frigjorthed personligt drog mange til sig, men hvis Kunsts løse Forhold til dens Æmner er lidet tiltrækkende. Selv de af hen- des Billeder, der kalder sig „Danmark“ eller „En saaret dansk Kriger“ er udanske i Følel- sesart som i Udtryk. Udansk var ogsaa hen- des Ukræsenhed, der navnlig kom frem i hendes Brug af grelle koloristiske Effekter og en højst uappetitlig Palet. Noget forsorent i hendes Væsen meddelte sig navnlig i hen- des senere Aar til hendes Haandelag og gjorde hendes Pensel rent brutal. Enkelte af hendes Kvindeportræter mangler dog ikke Gratie, og det Portræt, hun i sin Ungdom malede af sin Mand, den danske Billedhugger, hvis Navn hun fæstede til sit Pigenavn, fattes ikke Andagt og Alvor. Men paa de fleste af hendes øvrige Salonbilleder passer den Titel, „Bro- gede Rejsebilleder“, hun har givet en af sine Bøger. „Brogede Rejsebilleder“ — delvis rigtig- nok fra Fantasiens Verden — var for Største- delen ogsaa de Mariner, ANTON MELBYE malede, og som vel netop paa Grund af de- res lette internationale Væsen en Tidlang op- naaede en helt international Berømmelse. Ogsaa han var professionelt glimrende ud- rustet, frem foralt med en fremragendeÆvne til at komponere; men ogsaa han var blottet for Forstaaelse af, at Kunsten er en dybt al- vorlig Beskæftigelse og ikke en Leg med Farver, Pensler og Ævner. Han havde gan- ske anderledes end Eckersberg Øje for den dramatiske Side af Hav og Himmel. Men han lod hyppigt Hav og Himmel spille deres dramatiske Roller paa kunstigere og grellere Effekter end Naturens. En af Fortidens Store har sagt, at Kunsten stikker i Naturen. „Hvem der kan gribe den, han har den“. Eckersberg troede noget lignende om Hemmeligheden 169