Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

ved Kunsten, — ikke mindst, naar han med Kikkerten ransagede Horizonten ude over Søen. Men Melbye troede, at Hemmelighed- en stak i Malerkassen. Og dette er da atter Hemmeligheden ved den Skavank, der klæber baade ved hans og hans Broders, VILHELM MELBYE’s, uhyre Produktion: De var store Virtuoser begge (størst i alle Maader var dog Anton); men hos ingen af dem var Hjærtet for Naturen rigtig med i Spillet. For den Sags Skyld var SØRENSEN ikke stort anderledes eller bedre i sine Billeder. I hans Studier ytrer der sig ikke sjældent et virkelig rent og uskyldigt Naturstudium, men hans Billeder fordærvedes af hans Rutine. De var gærne lysere og mere smilende end Anton Melbyes, yndede af Publikum navnlig fordi Lyset glit- rede og gnistrede fra dem med en bestik- kende Virkning, som han rutinemæssigt frem- bragte ved at ødsle med smaa hvide Glanslys. Mere fri af Rutine holdt sig en noget yngre Marinemaler, NEUMANN. Han var en finere Tegner og gjorde en noget fornemmere Brug aF Midlerne i Malerkassen; men han var og- saa tørrere og mindre af en sand Sømand end Sørensen. Paa deres Omraade afveg et Par Portræt- malere, af hvilke den ene desforuden var Genremaler, i samme Retning som disse Sø- malere fra Eckersberg. Den ældste af dem var den geniale, før omtalte C. A. Jensen, der levede længe nok til at se sig uforstaaet af Høyen og slutte sig til Modpartiet, hvis bedste Pryd han var. Næst ham var MONIES den mærkeligste. At dømme efter hans Por- træter af Skuespillerne Lindgreen og Fryden- dahl, begge fra Tredivernes Slutning, har han ved den Tid overgaaet de fleste af sine Samtidige, ikke blot som Karakterskildrer, men som Maler. Thi der er i disse Billeder et kraftigere Anslag i Foredraget end det nor- male danske. Senere forfaldt han som Por- trætmaler til at nøjes med at tilfredsstille bil- lige Fordringer, og i de sidste af hans Por- træter sluktes endog det sidse Glimt af hans Begavelse. Som Genremaler røbede hangen- nemgaaende en ordinær Tilbøjelighed for simple Menneskers ufrivillige Komik, den, han gengav uden Marstrands Lune og Latter- mildhed. En eneste Gang veg dog hans Nøg- ternhed og Kulde Pladsen for en følsommere Tilstand i hans Sind, nemlig da han malede det lidt sentimentale, men inderligt bevægede Billed af „Soldaternes Hjemkomst i Septem- berdagene.“ Hos GERTNER var derimod Nøgternhed- en og Kulden konstant. Naar han i sin Ung- dom kunde smigre sig med at være „i Kridt- huset hos Eckersberg“, maa Grunden for- modentlig søges deri, at Gertners Ævne noget nær var den samme som det fotografiske Objekts, og for det fotografiske Objekt nærede Eckersberg, som lærte det sent at kende, en ganske overdreven Ærefrygt. Fuldkommen ubevæget gengav Genner alt, hvad han saa med sine kolde Øjne. I Begyndelsen var hans Gengivelse miniaturagtig skarp og præ- cis, senere blev den grov nok og svær. Med en Brutalitet, der næsten er uden Lige i ellers nævneværdig dansk Kunst, krænkede han Farvernes Finhed i Naturen; endog i et af hans bedste Portræter, Billedet af Eckersberg, der tilhører Kunstakademiet, er Koloriten med dens røde Grundtone stødende raa i sin Usandhed. De koloristiske Forsyndelser laa i det hele til den Kreds af Malere, der omtales her. J. L. JENSENS Kranse og Guirlander af Blomster, er hele Kæder af saadanne For- syndelser, og dog hører han ikke til de værste. Han var snarere smagløs end sam- vittighedsløs, som f. Eks. N. SIMONSEN, hvis løse Forhold til hans Æmner falder i Øjnene, blot man maaler hans indskrænkede Ævner med det uindskrænkede Terræn for hans Virksomhed. Han malede Arabere (ak! han er den danske Horace Vernet og Fro- mentin i én Person); men han malede ogsaa Jyder, Svenskere, Italienere og Spaniere. Han malede Episoder af de danske Krige i 48 og 64; men han malede ogsaa Scener af Tyroler- krigen i 1809 og det russiske Felttog 1812. Han malede Kniplepigen, der finder Guld- hornet ved Gallehus, Tordenskjolds Hukken i Fægtning med en svensk Fregat, en Tro- lovelse i Skaane, Sørøver- og Strandings- scener, bayerske Landskaber, Partier fra Ørk- enen og Alperne og uendelig meget andet uden til Bunds at have forstaaet noget. En anden, CHR. HOLM, der havde Station i München og halvt var Bataille-, halvt Dyre- maler, var næsten lige saa alsidig og ikke 170