Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

gnistrende sorte Haar og de gnistrende mørke Øjne. Endnu før hans Fantasi fik Falkeflugt, var hans Blik for Virkeligheden gennembor- ende som Falkens. Se blot hans Portræt af Bedstefaderen! Han rejste i 1864 til Rom og aflagde i dette og de følgende Aar glimrende Prøver paa sine store Ævner i en Række store Billed- er, men naaede dog hverken i „Italienske Bønder i Rom“, i „Chione“ eller i Fremstil- lingen af „Romerske Arbejdsfolk, der trans- porterer en antik Kejserstatue gennem Titus- buen“ at frigøre Fremstillingen af sit yderst indgaaende Modelstudium. Heller ikke naa- ede han i noget af disse Arbejder frem til nogen selvstændig, end sige sælsom Kolorit. Han fik aldrig noget brunt og konventionelt ud af sine Farver. Med de faa, han havde til sin Raadighed, malede han ikke desto mindre det Billed af den dværgskabte jødiske Klude- samler i Rom, der levende minder om Velas- quez ved at være mere spansk end dansk i Realismens brændende Energi. Men sine største Løfter har Schou givet i de Tegninger, der er Udkast til en stor Cyc- lus Optrin af Ragnaroksmythen. Det siger sig selv, at behandlet af denne Europæer, fik den nordiske Mythologis Skikkelser en Form, der hverken var græsk, saaledes som den var det hos Freund, eller nordisk, saa- ledes som den var det hos Constantin Hansen. Snarere er der noget fransk over disse Teg- ninger, der stundom minder om Doré. De er dog dygtigere tegnet end noget af Doré, og hvad Schou har lært af denne er egentlig ikke stort andet end den frygtløse Selvhen- givelse i sin egen Fantasiverden, hvori det føg og flammede, som i Dorés. Det var ikke af noget særlig nordisk i Nordens Mythologi, han følte sig tiltrukken; den var ham ikke mere værd end mangt et Æmne af Shakes- peare; Orestes forfulgt af Furierne har han tegnet i ganske samme Aand som Ragnarok. Altsammen var det ham kun Afløb for en Fan- tasi, der kvalfuldt-kaotisk væltede sig foran hans Bevidsthed og hvilede som en Mare over den, til han fik udskilt Skikkelserne af den. Her sidder Hödur paa et ensomt Hjørne af Verden og venter Ragnarok. Her famler Hermod sig frem til Hels Trone i Under- verdenen. Her binder Thor og hans Knægt Loke med NarvesTarme, medens Skade fæster Edderormen til Klippen over hans Hoved og Sigyn opfanger Edderen. Her drager Hel og hendes uhyggelige, lydløse Følge en maanelys Vinternat gennem Skoven til Rag- narok og opskræmmer Uglen og de fantastisk store Flagermus. Her planter Thor sin Ham- mer i Panden paa Midgaardsormen, der spyer ham sin Edder i Ansigtet. Her endelig raver Bjærgene, her sortner Solen, her brænder Himlen, medens Kampene raser paa den yderste Dag. Alt dette og mere har Schou fremstillet med en Dristighed og en Liden- skab, der er enestaaende i hele vor Maler- kunst. Men det er til Tider, som om Døden vilde vaage over Maadeholdet i Kunsten som i Livet. Den ramte denne Ødsler tidsnok til at forhindre videre Ekstravagancer af hans Fantasi; den ramte ogsaa i den tidlige Ung- dom et Par andre ødselt udrustede, som maaske ogsaa kunde have bidraget deres til at vende Kunstens Hu herhjemme fra det smaa til det større. Den ene var HARALD JERI- CHAU, der døde ikkun 25 Aar gammel, Søn af den tyskfødte og tyskmalende Fru Jerichau- Baumann, opdragen af en fransk Maler i Rom, bosat snart i Tyrkiet, snart i Grækenland, snart i Italien, var han naturligvis i højere Grad end ønskeligt blottet for indre Forbindelse med os. Hans mægtige Billed af Sletten ved Sardes synes os vel heller ikke længere saa mægtigt i Stemningen som den Gang, da vi efter Kunst- nerens Død saa dette hans sidste Arbejde flor- omvundet paa Udstillingen paa Charlotten- berg; vi har ondt ved at overse, at Studiet i det er utilstrækkeligt og Virkningen af det store Lærred derfor noget tynd og dekorationsagtig. Men den, der har malet det, viste dog baade her og i mindre Arbejder noget af en virke- lig stor Malers Haandelag, og deraf havde vi aldrig for meget i vor Kunst. Den anden eller rettere tredie af de for tidligt døde var Jørgen Roeds Søn, HOLGER ROED. Det er naturligvis ikke muligt at vide, hvorledes han nøjere vilde have været i Stand til at udforme de mange smukke Tanker til Billed- er, han kun fik Stunder til at antyde i Kar- toner og Skitser. Kan hænde, at han ikke var særdeles personligt begavet som Kunstner, at det aldrig helt var lykkedes ham at faa de 175