Danmarks Malerkunst
Billeder og Biografier samlede af Ch. A. Been

Ill Der var tre nogenlunde samtidige af Eckers- berg, hvoraf den ene yderst sent, den anden aldrig fik Plads i Udviklingen, medens den tredie, afsides fra Udviklingen, kom til at indtage en iøjnefaldende fremragende Stil- ling. Den første af de tre var J. P. MØLLER, Landskabsmaleren, Eckersbergs Ven og Stu- diefælle fra Paris, der først i sin Alderdom, under Indflydelse af de yngre Landskabsma- lere, kom i et intimere Forhold til vor Natur og aflagde noget af sin tidligere tørre Manér. Den anden var J. L. LUND. Han havde nogle Aar før Eckersberg faaet samme Uddannelse som denne, hos David; men han havde ikke haft Eckersbergs Held til at opdage og fast- holde den realistiske Aand i Undervisningen. Senere kom han i Rom i venskabeligt For- hold til en Mængde af Tidens kendteste Ide- alister — Thorvaldsen fremfor alle — og til- egnede sig gennem dem saavel som gennem litterære Studier høje og noble Forestillinger om Kunstens store Maal. Men han gik ikke derfor frem i Betydning som Kunstner. Som saadan var og blev han dilettantisk. Hans store blege og blodløse Historiemaleri, „Kristen- dommens Indførelse i Danmark“, hører til de største Anstrængelser og de mindste Glæder i vor Kunst. Bedre er gennemsnitligt hans Portræter, om end de ofte er vege i Hold- ning og Udtryk. Bedst lykkedes ham maaske et Par Ideal-Billeder af Attitude-Kunstner- inden Ida Brun, i det ene bekransende sin Moders Buste, i det andet fremstillet som Erin- dringens Muse paa Baggrund af Roms Ruiner. Men ogsaa i disse Billeder er Idealismen kun en tidsmæssig Fa^on, uden Grundlag i et Stu- dium af Virkeligheden. Deraf havde Lund langt fra nok til sin egen Kunst, end sige, at han kunde meddele det til andre. Han blev Professor ved Kunstakademiet samtidig med Eckersberg. Han paavirkede — næppe hel- digt — BLUNCK, hvis Kunst senere tog en Retning, der endnu mere end hans Lærers var jævnstrøgs med den tyske og mindre nær den danske; men han øvede ellers paa langt nær ikke en Tiltrækning som Eckersbergs paa de vordende unge Malere. Mere fristende som Eksempel for disse var den tredie af de Kunstnere, som indtog en afvigende Stilling til den af Eckersberg skabte Fællesretning for den danske Kunst, C. A. JENSEN, Portrætmaleren med det eminente Talent og den stundom altfor ringe Følelse af det Ansvar, der er forbundet med at have Talent. Hans Begavelse bestod i en egen lyn- snar aandfuld Opfattelse og i et dertil lykke- ligt svarende, gnistrende aandrigt Haandelag. Begge Egenskaber gjorde ham ualmindelig egnet til Portrætmaler, men ogsaa til at blive mere søgt som saadan, end heldigt var for hans Grundighed. Den var aldrig meget stor, den tog af med Aarene, og hans Billeder blev kun flygtige Skitser. Men ikke mindst i dem er hans Opfattelse saa træfsikker og hans Pen- sel saa brillerende, at han stundom kan minde om ingen ringere end Frans Hals. Af et saa lysende Fænomen paa vor Kunsts Himmel findes der selvfølgelig Reflekser hist og her i de Yngres Kunst, — hyppigst hos Købke, en enkelt Gang hos Marstrand og 65