Vor Undervisning og det praktiske Liv

18 gaa i den frie Form, som Højskolerne bruge, kun selvfølgelig afpasset efter det Alderstrin, hvorpaa Eleverne i Realskolen staa. Til Kundskabsfagene regner jeg: Dansk med Vægten lagt paa Stilskrivning, Brevskrivning, Oplæsning. Tysk med Vægten lagt paa Læse-, Skrive- og Talefærdigheden; Engelsk ligeledes. Praktisk Regning med Elementer af Aritmetik og Geometri; Tegning, saa vel Frihaands- som geometrisk Tegning; Skriv- ning med særlig Vægt paa Haandskrift og Skriftlæsning. Han- delsbøgers Førelse. Til Dannelsesfagene regner jeg: Historie, Naturhistorie, Geografi, Astronomi, Naturlære, Retslære. Desuden maa Religion medtages indtil Forberedelsen til Konfirmationen begynder. Geografien maa særlig være Handelsgeografi. Desuden maa der undervises i Ha and gern in g og Gym- nastik. En Fagplan kunde tænkes ordnet som omstaaende. V. Forberedelsesskolen. De Krav, som en Ordning af Undervisningen maa stille, ere af to Slags. Paa den ene Side gælder det om at „opdrage“ Eleven, saa hans Karakter formes paa den rette Maade; paa den anden Side gælder det om at bibringe ham en vis Sum af Kund- skaber og Færdigheder. Undervisningens Fremgangsmaade bliver noget forskellig, eftersom man fremhæver særlig det ene eller det andet af disse Krav; men i det store Hele maa det dog siges, at de to Fordringer kun ville kunne opfyldes i Forening: thi det sam- lede Maal for Skolens Gerning er at bibringe Eleven Vane,, øvelse og Lyst til den for alle Livsforhold bedst mulige Arbejds- metode. I ældre Tid stillede man jævnlig for strenge Krav til Eleven,, idet man anstrengte hans Evner paa Fag, som ikke var megen Nytte til, og søgte at drive ham til Arbejdet ved Tvangsmidler, som ikke var heldige. Men med disse store Fejl havde denne ældre Tid én stor Fordel, nemlig den stærke Betoning af de stil- lede Fordringers Ubøjelighed. Den første Regel for al sædelig Opdragelse er Nøjagtighed, hvilket vil sige, at Eleven paa alle Omraader, hvor han føres ind, skal vænnes til at stræbe efter at yde det mest mulige, fuld Anstrengelse af Evnerne, fuld Klarhed i Opfattelse og Forstaaelse, og Maximum af Viden. I denne Hen-