Vor Undervisning og det praktiske Liv

20 seende er vor Tid med sin større Sans for at vælge nyttigere Fag og lettere Undervisningsveje fristet til at komme ind paa Veje, der ikke ere fuldtud heldige. Jo mere man retter sin Opmærksomhed ensidigt mod at finde de letteste Midler til at bibringe Eleven en vis Kundskabsmasse, desto lettere kommer man til at forvexle den Interesse, som letter Eleven Erindringen af det, man fortæller ham, med den Interesse, som driver ham til at klare sig Forstaaelsen af det. Der er en stor Forskel paa den Sindslivlighed, som gør Eleven modtagelig, og paa den Energi, som fører ham til at bearbejde det*modtagne; det er hele Forskellen mellem Leg og Arbejde. Ved at betone det skadelige i Overanstrengelse, føres man let til at tro, at selve Anstrengelsen er skadelig, og sætte Leg i Stedet for Arbejde. Ved at advare mod Overlæsselse med unytttige Kundskaber, kom- mer man let til at søge det Minimum, man kan nøjes med, i Stedet for det Maximum, det er muligt at naa. Ved at betone den personlige Grebethed, den individuelle Personlighedsudvikling kommer man til at foretrække de ubestemte Drømme og uklare Stemninger frem for den klare Forstaaelse og Glæde ved intellek- tuelt Arbejde. Og navnlig i denne sidste Henseende rummer vor Tids Pædagogik en Fare for den sædelige Opdragelse. Elevens Blik vendes altfor direkte mod hans , egne Stemninger og Følelser. Der arbejdes altfor ofte umiddelbart paa at vække hans Begejstring og Grebethed af et eller andet, saa han vænnes til at kæle for kramp- agtige og overfladiske Stemninger, der ingen Handlingsværdi besidde. Den ældre Tid syndede meget alvorligt ved de falske Tvangs- midler, hvormed den søgte at drive Eleven til Arbejde; men den betonede dog Arbejdets Nødvendighed og lod Elevens individuelle Personlighedsudvikling i Fred. Vi gribe altfor umiddelbart og derfor altfor plumpt og haardhændet ind i denne Udvikling. Læ- reren faar derved en forøget Følelse af sin Betydning; men denne Lyst til at have sine Fingre i en andens Skæbne er ikke til Gavn for Eleven. Den rette Opdragelse bestaar i at vænne Eleven til i alt, hvad han giver sig af med, at stræbe efter Nøjagtighed og Klarhed og til at sætte sin Glæde i at naa det mest mulige. Men dette kræver, at han vænner sig til at samle sin Energi og rette den udad mod bestemte Maal. I Nutidens Undervisningsmetode er derimod jævnlig Maalet at sprede Elevens Energi, at aabne