Vor Undervisning og det praktiske Liv

36 at sætte en Skole i Drift, skulde give sin Myndighed til at styre den efter eget Skøn fra sig eller sætte sig i større Udgifter, end han er nødt til. At Lærerlønningerne ere gaaede uforsvarligt langt ned, er ikke en Følge af Bestyrernes Rovdrift, men skyldes mange Omstændigheder; at Nedgangen i Skolens Rentabilitet har ramt Læreren i første Linje, kan man i og for sig ikke lægge Bestyrerne til Last; den Fortjeneste, de have, er snarere for lille end for stor i Forhold til deres Risiko. Men at Skolen lider under disse Forhold, er desværre ganske utvivlsomt. Særlig her i København have disse Forhold udviklet sig i deres grelleste Skikkelse. For det første er Adgangen til at blive Bestyrer væsentlig blevet et Kapitalspørgsmaal. Læreren har ingen Udsigter til ved sin Dygtighed at arbejde sig frem til en ledende Plads. Hans Afhængighed af Bestyreren voxer, jo ældre han bliver, idet han i samme Forhold bliver mere uskikket til at søge anden Virksomhed, ja endogsaa faar mindre og mindre Udsigt til at faa Timer ved Skoler, hvor han hidtil ikke har undervist. Den fornuftige Lærer søger derfor i en tidlig Alder at skaffe sig Timer ved flere Skoler for at fordele sin Risiko; men dette fører atter til, at han ikke voxer sammen med nogen enkelt Skole. Alle disse Forhold virke skadeligt ind paa Skolens Under- visning og Opdragelse. Gennem al Undervisning og Opdragelse strækker der sig en Mængde fine Indflydelser, som man i Reglen samler i det noget uklare Udtryk: Lærerens Personlighed, og uden hvilken det Hele ingen Art faar. Læreren har i sin Personlighed en hel Mængde Hjælpemidler til at vække Elevens Interesse og spænde ham gunstig for Modtagelsen af det, der bydes ham. Hans Intelligens, hans Iver, hans Alvor og pædagogiske Takt er de rent personlige Egenskaber, som han selv maa bringe med, og som ingen kan give ham, naar han mangler dem. Men for at de skulle komme til at virke, kræves der noget mere end dem. Hvis den Stilling, hvori Læreren staar, er af en saadan Art, at den hos Eleven vækker en modsat Kreds af Forestillinger og Fø- lelser, da vil hans Indflydelse let komme til at prelle af. For det første maa Lærerens Menneske træde frem, saa han ikke staar blot som Faglæreren over for Eleven, d. v. s. han maa faa en hel Mængde andre Berøringer med Eleven end dem, som Undervis- ningen i sig selv byder. Men dette er udelukket, naar Læreren blot har med Eleven at gøre nogle faa Timer om Ugen, naar han