Det statiske Departement
(Statens statistiske Bureau) 1896-1920

— 117 — pleje, nemlig et for de fire Aar 1897—1900 og derefter et for hvert af Femaarene 1901—05, 1906—10 og 1911—15. Straffekortenes Indførelse har paa ulige Vis paavirket Kriminalstatistikkens forskellige Afsnit. En af Kriminal- statistikkens Hovedopgaver er at belyse Kriminaliteten i Landet, og som kriminalitetsbestemmende Størrelse an- vendes Forholdet mellem Antallet af Domfældelser for egentlige Forbrydelser og det gennemsnitlige Antal til- stedeværende Personer over kriminel Lavalder. Behand- lingen af disse Domfældelser med Sondringer efter Køn, Alder, Straffested og Forbrydelsens Art har derfor altid været et vigtigt Led i Statistikken. Paa dette Omraade ydede Indførelsen af Straffekortene imidlertid ikke noget afgørende nyt, men det betød dog en Fordel og et Frem- skridt, at Bearbejdelsen koncentreredes paa én Haand, og at Statistikken stilledes friere overfor Kombinationer efter forskellige Synspunkter. Foruden Kriminaliteten belyser Domfældelsesstatistik- ken dernæst Anvendelsen af de forskellige Straffe og de enkelte Straflelovsparagraffer. Endvidere har Anvendel- sen af nye Retsinstitutter som Indførelsen af de betingede Benaadninger i 1902 og de betingede Domfældelser i 1905 ved Straffekortenes og Benaadningsmeddelelsernes Hjælp straks kunnet undersøges uden Udsendelse af nye Ske- maer eller Indberetninger. Langt vigtigere er det imidlertid, at der ved Ind- førelsen af Straffekortene blev Mulighed for at trænge dybere ind i Emnerne. Den Frihed med Hensyn til Be- handlingen, som Individualoplysningerne giver, er paa flere Maader kommen Forbryderstatistikken til Gode; saaledes har man ved Bearbejdelsen af Materialet af hver Aargang udtaget til særskilt Behandling de Forbrydere, der ikke før har været straffet for nogen Forbrydelse. Ved saaledes af de domfældte at udskille de ny til- komne Forbrydere og underkaste Oplysningerne om dem en dybtgaaende Bearbejdelse opnaas Kendskab til Stør-