Det statiske Departement
(Statens statistiske Bureau) 1896-1920

— 118 — reisen og Karakteren af den aarlige Forbrydertilgang, hvilket ikke alene i sig selv er af social Interesse, men tillige en nødvendig Forudsætning for Løsningen af en af Kriminalstatistikkens vigtigste Opgaver, Bestemmelsen af Forbrydernes Tilbagefaldshyppighed. Paa dette Punkt har Indførelsen af Straffekortene sat Skel i Kriminalstati- stikkens Udvikling. Tilbagefaldene belyses ved Hjælp af særlige Tilbage- faldskort, der udstedes ved Forbryderens 2den Domfæl- delse. Herigennem faar man Rede paa Tilbagefaldspro- centen for mandlige og kvindelige Forbryderbegyndere, for unge og gamle, for Begyndere fra Hovedstaden, Pro- vinsbyerne og Landet o. s. v. Selvfølgelig maa der hen- gaa en længere Aarrække, inden en Begynderaargangs Tilbagefaldsforhold foreligger bestemt, og der er derfor altid en Mulighed for, at Resultaterne kan være forældede, inden de foreligger. For at bode noget herpaa meddeles der i hvert Tabelværk foreløbige Opgørelser, ved hvilke Materialet søges udnyttet i saa vidt Omfang som muligt; disse foreløbige Resultater vil i Almindelighed ikke væ- sentlig afvige fra de endelige. Tilbagefaldskortene giver endvidere Mulighed for Un- dersøgelser angaaende gentagne Tilbagefald, og herom har Tabelværkerne siden 1901 indeholdt Opgørelser. I Tabelværket for 1911—15 har man forsøgsvis behandlet de i et enkelt Aar (1905) løsladte — ikke de dømte — Recidivister efter lignende Princip som Forbryderbegyn- derne; man har delt dem efter Antallet af tidligere Domme, og for hver af disse Grupper undersøgt, hvor mange der paany er bleven dømt. En saadan Under- søgelse er nødvendig, hvis man vil have Klarhed over Tilbagefaldshyppigheden efter Strafarbejdsstraffe, der jo sjældent idømmes Forbryderbegyndere. Som det fremgaar af det foregaaende, har Indførelsen af Individual-Metoden allerede været af overordentlig Be- tydning for Statistikken over Strafferetsplejen, og dog er