Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

Forfatter: E. Lautrup

År: 1895

Forlag: Trykt hos Chr. Backhausen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 31

UDK: 625.6 Vore

Emne: Trykt som Manuskript

En udtalelse til Actionairene i Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab af Bestyrelsen.

Indledningsforedrag i Nationaløkonomisk Forenings Møde den 12. Marts 1896

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
9 menes at viere den, at man i sidste Øjeblik forsøgte at favo- risere Kjøbenhavns Commune pan Selskabernes Bekostning, men imdsaa sig ved at gjøre (hitte i klare og forstandige Ord. Den store Kreds af Byens Borgere, som har fulgt dot private Initiativ til Indførelse og viden1 Udvikling af Sporveisdriften, ved med Risiko at anbringe de ca.. 4 Millioner, som samtlige Selska- bers A ctieca pitaler repræsenterer, synes fuldstændig at være ignorerede af Lovgivningsmagten og plisgivne Coinmunens Naade og Barmhjertighed. Der er nu indtniffen den af Neme- sis arrangerede Situation, der ikke er uden Komik, at Com- nnmen sikkerlig er i høi Grad i Beraad med hvad den skal stille op med den uventede „Gave“. Dette er dog ikke saa forun- derligt, thi samtlige de herhenhørende Forhold ere i en ganske ualmindelig Grad forviklede, og de forskjellige Interesser, der ville være at fyldestgjøre, saa modstridende, at der vistnok inaa udkræves et Hug ind i det Næt, hvori den opstillede Fortolkning af Loven har indspundet Communen, for at Situa - tionen kan blive klar. Forudsætningen for en fornuftig Ordning maa formentlig blive, at Sporveisloven fortolkes der lien, at Hovedreglen bliver, at Eneret til Drift af Sporveje gives til Private, Undtagelsen, at der overdrages Com- moner en saadan Ret. Af alle Granskninger over Loven, som den foreligger, og med Udvalgsbetænkningen som Lexikon, synes nemlig denne Fortolkning at ligge nærmest for Aluligheden af en praktisk Løsning. Efter hvad vi fra den bedste Kilde — have erfaret, synes ialtfald vor høitærede Magistrat at overvurdere „Gavens“ Betydning og Størrelse ogsaa i pecuniair Henseende, ogforsaavidt det af de hidtil førte Forhandlinger freiugaar, at Magistraten, eller det om Sagen nedsatte Udvalg troer. at Ministeriet for de offentlige Arbeider ved Lovens „Ordlyd“ er afskaaret fra at forny de existerende Concessioner — fordi Ordet „Fornyelse“ ikke lindes i Loven i udtrykkelig Forbindelse med existerende Sporveislinier — saa foreligger der formentlig et mærkeligt Feilsyn.