Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

Forfatter: E. Lautrup

År: 1895

Forlag: Trykt hos Chr. Backhausen

Sted: Kjøbenhavn

Sider: 31

UDK: 625.6 Vore

Emne: Trykt som Manuskript

En udtalelse til Actionairene i Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab af Bestyrelsen.

Indledningsforedrag i Nationaløkonomisk Forenings Møde den 12. Marts 1896

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 60 Forrige Næste
I Lovens § 1 siges nemlig, at Eneret til Drift af Spor- veje kan meddeles saavel Communer som Private. Da man nu ved „Private“ selvfølgelig maa forstaa ogsaa Aktieselskaber, vil der Intet være til Hinder for, at besinnende Selskaber kunne opnaa ny Concession pan rundlag; af den nye Lov. Om noget Saadant betegnes som en „Fornyelse“ eller ei, er jo den ligegyldigste Sag af Verden. kun en Strid om Ord; thi, at faa en Concessionsfornyelse paa hidtil gjældende Vil- kaar, derom har vistnok ingen af Selskaberne endog blot drømt efter de Tendentser, som i de senere A ar have gjort sig gjældende, pan dette Omraade. Det er aabentbart. og med fuld Berettigelse Lovens Mening, at Communen ogsaa i dette Forhold skal være Herre i sit eget Hus, og (la navnlig, at den ved Udstædelse af frem- tidige Concessioner til Private, i Henhold til Lovens § 1 skal kunne sikre sig, ikke blot, at der i saadanne optages enhver fornøden Bestemmelse til Værn om mangt* forskjellige Inter- esser, men selvfølgelig, og ikke mindst, Ret til Andel i Sel- skabernes Aars-Udbytte, naar dette viser sig større end rime- ligt er. Denne Andel vil, for (le af Byens Skatteborgere, der benytte Sporvogne, være en Art Bonus .): Erstatning for, at Sporveistaxterne have været for høie i det paagjældende Aar. Naar Loven forudsætter, at Communen selv kan blive Concessionshaver, tør man nok, hvad senere skal forsøges paavist, kunne gaa ud fra, at det ligesaa lidt har været Tan- ken, at Communen skal kunne gaa til Selvdrift som — ved Bortforpagtning - til eventuel Rovdrift paa Bekostning af den nævnte Del af dens Borgere. Meningen maa tænkes nærmest at have været, at Communen som Concessionshaver forudsættes bedst istand til at fuldkoinmengjøre Driften, og da navnlig til at indføre en saa lav Taxt, at den ubemidlede Del af dens Indvaanere kunne benytte Sporvogne i en langt større Udstrækning end hidtil. At selv denne Mening utvivl- somt er inde paa et fejlagtigt Spor, skal man søge at eftervise. Det er foran berørt, at de høie Dividender, som enkelte