Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden
Forfatter: E. Lautrup
År: 1895
Forlag: Trykt hos Chr. Backhausen
Sted: Kjøbenhavn
Sider: 31
UDK: 625.6 Vore
Emne: Trykt som Manuskript
En udtalelse til Actionairene i Kjøbenhavns Forstæders Sporveisselskab af Bestyrelsen.
Indledningsforedrag i Nationaløkonomisk Forenings Møde den 12. Marts 1896
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
I Lovens § 1 siges nemlig, at Eneret til Drift af Spor-
veje kan meddeles saavel Communer som Private. Da man
nu ved „Private“ selvfølgelig maa forstaa ogsaa Aktieselskaber,
vil der Intet være til Hinder for, at besinnende Selskaber
kunne opnaa ny Concession pan rundlag; af den nye Lov.
Om noget Saadant betegnes som en „Fornyelse“ eller ei, er
jo den ligegyldigste Sag af Verden. kun en Strid om Ord;
thi, at faa en Concessionsfornyelse paa hidtil gjældende Vil-
kaar, derom har vistnok ingen af Selskaberne endog blot
drømt efter de Tendentser, som i de senere A ar have gjort
sig gjældende, pan dette Omraade.
Det er aabentbart. og med fuld Berettigelse Lovens
Mening, at Communen ogsaa i dette Forhold skal være Herre
i sit eget Hus, og (la navnlig, at den ved Udstædelse af frem-
tidige Concessioner til Private, i Henhold til Lovens § 1 skal
kunne sikre sig, ikke blot, at der i saadanne optages enhver
fornøden Bestemmelse til Værn om mangt* forskjellige Inter-
esser, men selvfølgelig, og ikke mindst, Ret til Andel i Sel-
skabernes Aars-Udbytte, naar dette viser sig større end rime-
ligt er. Denne Andel vil, for (le af Byens Skatteborgere,
der benytte Sporvogne, være en Art Bonus .): Erstatning for,
at Sporveistaxterne have været for høie i det paagjældende
Aar.
Naar Loven forudsætter, at Communen selv kan blive
Concessionshaver, tør man nok, hvad senere skal forsøges
paavist, kunne gaa ud fra, at det ligesaa lidt har været Tan-
ken, at Communen skal kunne gaa til Selvdrift som — ved
Bortforpagtning - til eventuel Rovdrift paa Bekostning af
den nævnte Del af dens Borgere. Meningen maa tænkes
nærmest at have været, at Communen som Concessionshaver
forudsættes bedst istand til at fuldkoinmengjøre Driften, og
da navnlig til at indføre en saa lav Taxt, at den ubemidlede
Del af dens Indvaanere kunne benytte Sporvogne i en langt
større Udstrækning end hidtil. At selv denne Mening utvivl-
somt er inde paa et fejlagtigt Spor, skal man søge at eftervise.
Det er foran berørt, at de høie Dividender, som enkelte