Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

11 Sporvejsselskaber, ogsaa vort, give Actionairerne, i Virkelig- heden kun i ringe Grad overstige almindelig Rente, for Hovedparten af Actionairerne. Klart er det nu. at den store Stigning i A-Ctiorncs Cours ikke vilde huvo fundet Stod, der- som der i Concessionerne var bleven betinget Connnunen en passende Andel i Udbyttet. Denne høie Cours er der nu enguijg. og der inna tages Hensyn til don, li\is 111:111 ikke vil tilføie Forretningslivet et Ulivssaar. Som en af dens Følger har der lydt Røster for, at Connnunen selv burde tage Affaire ved Drift af Sporveie, uden at man — og vel heller ikke vor høie Lovgivningsmagt — har gjort sig det klart, hvilke Føl- ger en s:i:i(l:in Ordning vil have. Det har derfor sin store Interesse, at søge det Spørgsmaal besvaret tilfredsstillende, om Connnunen som stuulan bør indlade sig herpaa. Der kan tænkes to Alternativer med Connnunen som Coivessionshaver: at den bortforpagter Driften, eller at den selv tager Driften i Haand. I begge Tilfælde menes saadant at ville virke dræbende paa (let private Initiativ og blot derved være til Skade for Byens velforstaaede Interesser. Et Hovedsynspunkt kan ogsaa være, at Communen der- ved fristes end længere ind paa Anvendelse af indirecte Beskatning. Ved at Byens Gasværk og electriske Station drives af Communen med stort Overskud, paalægges der Borgerne en Skat, der ikke blot, som al indirecte Beskatning, kan menes at falde uretfærdigt, men. hvad der er af Betydning, ved den høie Pris paa disse Livsfornødenheder hindres det lille Haand- værk i at benytte slige Hjælpekilder til Eremskaftelse at billig Arbejdskraft. Paa lignende Maade vil en Sporveistaxt, der er høiere end strengt noJvemlig. hindre Smaakaarsfolk i, ved Hjælp at Sporvogne, at tage billige Boliger i Byens Udkanter. Consekventsen af, at Communen optræder som Conces- sionshaver vedrørende Sporveisdrift, maa eller kan jo blive, at ogsaa Droschke-, Omnibus- og lignende offentlig Kjørsel kommer paa dens Haand. Der bliver saa Intet tor dens Bor-