Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

12 gere at tage sig for i disse Brancher, og fra Communalbesty- relse glide vi umærkelig over i Coinmunisme. Bortforpagter nu Communen Driften, maa det vel være Hensigten, at skaffe den en vægtig Forøgelse af Indtægt. Men vi gjentager det paany, hvorledes i Alverden vil denne Hensigt kunne forenes med en Fordring om at frem skaffe den billigst mulige Taxt for Sporvognskjørsel. Det or med- delt os, at Forpagtningsafgiften tænkes beregnet af Driftens Bruttoindtægt, men herved vil man enten afskjære sig fra at indføre den billige Taxt, eller, hvis man fastslaar denne, udsæt- te Forpagteren for at gaa i Stykker. Viser det sig derimod, at Netto-Udbyttet bliver større end man under Forpagteren, vil det næppe mangle, at Cominunen efter de først indvundne Erfaringer, vil beregne Afgift af saavel Brutto- som Netto- indtægten; i Sandhed en niere ejendommelig end sund Forni for Forpagtningsforhold. Overhovedet maa det kunne siges, at hvad enten man bibeholder den nu brugelige Drift med Hestekraft, eller gaar over til Benyttelse af Electricitet, vil — netop med Coininu- nen som Concessionshaver — Kravene paa bekvem, hyppig og billig Kjørsel, Indførelse af bestemte Holdepladser paa Linierne, Correspondancekjørsel udover rimelige Grændser in. ni., hidføre en Risiko ved Forretningen, som. navnlig naar (Jomniunen tænkes selv at ville overtage Driften af Sporveiene, formentlig ligger fuldstændig udenfor, hvad en saadan Institution bør paatage sig. Denne Risiko kan derimod lurppe søges deri, at det i den samlede (-oinnimialbestyrelse skulde skorte paa tilstrækkelig Dygtighed til Førelse af Forretningen — tvertimod. Sporveisdrift er imidlertid en practisk Gjerning, ved hvilken der hovedsagelig skal handles og ikke tales og skrives i en Uendelighed. En bureaukratisk Drift har al Udsigt til at blive dyr men slet. Vistnok drives vore .Jernbaner som Regel af Staten, og utvivlsomt tilfredsstillende i Hovdsagen. Det maa dog bemærkes, at (x (*ncr:Ll<lir<*<,t(>i’:i t<»t for Stats ha nød riften er ganske anderledes frit, stillet end tænkes kan for den eventuelle