Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

15 Naar saaledes det foroivtalte Mindretal i Folkethingsudvalget om den nye Sporveislov, og Borgerrepræsentanter :if stimme politiske Opfattelse, i Forening ses at v;ere Talsmand for, at Conimunen bør tage Concession paa Sporveje, kan det næppe va;re Hensigten at tilvejebringe et nyt Skatteopject, men netop at gavne Smaakaarsfolk ved Hidskaffelse af en lav Sporveistaxt. Lad nu ogsaa denne første Mundfuld — Nørrebros Spor- vejsselskabs Concession — virke nok saa pirrende. Det bli- ver et stort Spørsniaal om Appetiten holder sig, naar Com- munen, efter at have sagt „A“ skal til det næste Bogstav i Alfabetet og tage Concession efter de øvrige Sporvejsselskaber; thi derpaa maa man vel kunne stole, at Conimunen i denne Sag tager Alt eller Intet, at den ikke leder sig de bedste og lækkreste Stykker ud. For at simplifisere dette Spørgsniaal skal man holde sig til, at det bliver vort Selskabs Skjæbne som skal afgjøres. Vor Blegda,mslinie er da undergivet samme Bestemmelser som ovenfor anført for Nørrebros Sporvejsselskab — med den lille Forskjel, at det bliver Kjøbenhavns og Frederiksberg Connnuner, som i Forening skulle blive enige om, hvem af dem, der skal nøjes med det mindste Stykke af Kagen. Med det uheldige Resultat i Minde, som fornylig forelaa af de tvende CoiDinuners Forhandlinger angaaende den for begge Parter vigtige Sag om Udfyldning af don stinkende Lade- gaardsaa og dens Omdannelse til en Boulevard, der vilde have aabnet en høist fornoden Færdselsvej imellem et stort Opland og de tvende Communer, tør man forudsætte som sandsynligt, at alene dette Fællesskab i Interesser vil gjøre den nye Sporveislov uanvendelig overfor Spørgsmaalet om denne Linies Fremtid, selv om Loven lader sig fortolke som et Middel til at berige Connnunerne paa Bekostning af actiehavende Borgere. Men lad saa være. Det forudsættes, at de tvende Connnuner komme til Enighed f. Ex. om, at Frederiksberg Commune faar Concession paa vor Blegdamslinie imod at betale