Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

17 pr jo alt Haab udelukket orn at faa electrisk Drift indført i den nærmeste Fremtid ved Initiativ fra de existerende Selska- bers Side. Netop det Modsatte or Tilfældet. Ethvert af Selska- berne vil, af Hensyn til Muligheden af ikke at faa Con- cessionerne fornyede, og som Følge af Bestemmelsen oin even- tuelt at skulle tage Sporet op, ved Concessionens Udløb have opsparet et saa betydeligt contant Reservefond, at det bedre end nogen Anden, og ved n.evnte Tidspunkt, eventuelt kan gaa over til electrisk Drift. Sagen er vistnok blot den, at man bør opgive det hæsblæsende Krav paa øjeblikkelig Overgang til det Nye, vel erindrende sig, at det er ulige lettere at rive ned. end at bygge op, og at det i denne Sag dreier sig ikke om Smaating. men om Summer, der maa regnes i Millioner. Overfor Indførelse af nye Reformer ure vi herhjemme et seigt og langsomt Folkefærd. Beslutte vi os saa endelig til j.t foretage Vendingen, ere vi slemt tilbøjelige til at gua hovedkulds paa. uden at bvregne om det Nye ikke alt er paa Retour. Vi kunne vistnok alle sinn Een være enige om, at hvor Talen er om Anlæg af en hel ny Sporveislinie heri Byen, kan Driften fortiden kun tænkes som electrisk, om saa kun for et Førsøgs Skyld. At Istedgade befordres med Hestekraft geraader os, som berørt, til grumme liden Ære. Er Spørgsmaalet derimod det actuelle. ;it forlange af de besinnende Selskaber. at der snarest skal gaaes overfra Heste- kraft til electrisk Drift, nltsaa med Bortkasten af Værdier til meget store Belob, saa vil ikke blot enhver Besidder af Sporveisactier, men enhver fornuftig og besindig Mand. der har Sands for Statens og Coniinunens oecononiiske Forhold i sin Helhed, give sig ind paa alvorlige Overvejelser om, hvor- vidt Indførelse af dette Nyt* er Oftrene værd, og forelægge sig forskjellige Sporgsniaal til Besvarelse. Af saadanne skulle vi fremhivve nogle af de væsentligste