Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

18 og samtidig vedføje en Besvarelse, der i ethvert Fald er tænkelig. Vil Kjørslen blive hurtigere ved electrisk Drift, hurtigere f. Ex. end paa vor dobbeltsporede Farimagsgadelinie? Hvem troer for Alvor herpaa, ialtfald under vort nugjældende Politireglemont. Kom mer Coinmunalbestyrelsen blot saavidt i Frisind, at den giver Selskaberne de samme Betingelser for at kjøre med Hestekraft, som vil udkræves til electrisk Drift, først og fremmest gjennemført permanent Dobbeltspor, saa vil der i berørte Henseende næppe spores nogen synderlig Forskjel paa tle tvende Driftsmaader. Exem- pelvis skal anføres, at paa den i f. A. aabnede electriske Sporvei i Zwickau bruges der 25 Minutter til at befare Linien, der har en Længde af 6000 Al. Paa vor Farimagsgadelinie bruges kun 19 Minutter til en Strækning af 5200 Al. Den Indvending, at Vognenes Igangsættelse ved Hestekraft er Dyrpla- geri, vil forhaabentlig falde bort ved Indførelse af en nyop- funden Maade til ad mekanisk Vei at sætte Vognen igang paa, som fortiden prøves ved vort Selskab. Vistnok har num i Udlandets store Hver electrisk Sporveisdrift paa enkelt Spor med Skiftespor. Den hurtige og regelmæssige Kjørsel frem- kommer da navnlig derved, at Vognene ikke holde overalt paa Linierne, men kun ved bestemte Stoppesteder. Prøves der herhjemme paa at indføre denne Ordning, vil der ikke være et af Selskaberne som kan fremvise et nævneværdigt Driftsoverskud. Forholdene ere for smaa og Distancerne for korte, for Intet at regne i Sammenligning mod virkelige Storstæders. Herhjemme er der maaske ikke een af Hundrede, for hvem Tid er Penge, som f. Ex. i Amerika; benytter man Sporvogne, er det mest af Magelighedshensyn. Det lader sig end ikke benægte, at vort Publikum gjør alt muligt tor at sinke Driften af Sporveie, navnlig ved sendrægtig Paa- og Udstigning af Vognene. Det hører ogsaa til Hverdagsbrug, at f. Ex. en Borger eller navnlig Borgerinde, efter ved de heftig- ste Anstra'iigelser at have faaet en langt foranløbende Spor-