Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

i4 dret deri — det vilde ligefrem komme i aaben Strid mod dens Ordlyd.« Spørgsmaalet herom er af saa vidtrækkende Betydning og griber saa dybt ind i pekuniære Inter- esser af stort Omfang, at jeg haaber, De ikke vil trættes ved at jeg fortsætter Forsøget paa at rede Traadene fra hinanden paa dette Punkt. Det er en bekendt Sag, at den juridiske For- tolkningskunst er vidt udviklet — her er dog vistnok »sat en Rekord«. Saa vidt ses, vil man ikke kunne naa til Magistratens Standpunkt uden ved at »for- tolke« det i Loven brugte Ord »kan< som »skal« (cfr. Lovens § 4, 2det Stk. »Er en kommunal Styr- else o. s. v.). Ordlyden er nu ikke let at finde. Men heller ikke Lovens Hensigt og øvrige Bestemmelser menes at støtte den fremsatte Opfattelse. At Lovens Hensigt netop er at aabne Selskaberne Udsigt til Koncessionsfornyelse — vil formentlig være godt- gjort. Af dens øvrige Bestemmelser skal jeg — med Fare for at gentage — fremhæve: 1. »Private« kan faa Koncession paa nye Linjer. 2. »Private« kan faa Koncessionsforlængelse paa saadanne. 3. End ikke paa saadanne har Kommunen For- trinsret. Der ligger da det naturlige Spørgsmaal for — men hvorfor i al Verden skulde Kommunen da, naar den ikke har Fortrinsret paa nye Linjer, have endog Eneret ved Fornyelse af de gældende Koncessioner — ja nu kommer jeg til »Humlen«: skulde det være