Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

24 Vognens selvstændige Bevægelsesevne. Er der noget af Betydning i vej en med den elektriske Station, da staar Sporvejsdriften stille, idet alle Vognene tænkes afhængige af denne ene Faktor. At de mange Op- standere til overjordiske Ledninger ere lidet tiltalende for Øjet, deraf kimser jo »praktiske Folk«. Hvad man derimod ikke kan lukke øjet i for, er den Fare for Liv og Lemmer, som saavel Menne- sker som Dyr udsættes for ved Brud paa Lednings- traaden; navnlig naar disse komme i Kollision med Telefontraadnettet opstaar der en overordentlig For- virring. Saadanne Kalamiteter hører til de hyppig- indtrædende i Amerika — hvor Systemet har størst Udbredelse — i alt Fald har jeg modtaget mange Beretninger derom, og disse ende sædvanlig med at kræve Overgang til Brug af underjordiske Ledninger. Men, ved disse klæbe der den store Ulempe, at de meget vanskeligt lade sig isolere fra Gadens Smuds og Fugtighed. Hvad der for os nu er af stor Betydning, det er, om vi har Raad til at være med til disse Expe- rimenter i det Store. Vore smaa Sporvogne veje 4 å 5000 Pd., de store nærmest 7000 Pd. uden Passa- gerer. En elektrisk Vogn af almindelig Type vejer 6 Tons, o: 12000 Pd., altsaa c. det dobbelte af vore Tospændervogne — med Passagerer faldt besat 10 Tons o: 20000 Pd. Det menes, at de herhjemme almindeligst anvendte 130 milimeter Skinner af Sy- stem Haarmann, de, som f. Ex. mit Selskab har paa alle dets 3 Linjer — ikke vil kunne bære denne Byrde. Er dette rigtigt — hvad det vistnok er — vil Anlæg af nyt Spor, nyt Vogtimateriel og elek-