Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

3i af Driftsoverskudet, bør være en Regulator for Taxt- ansættelsen og intet andet. Desuagtet ymtes der om, at Kommunalbestyr- elsen spekulerer paa i ethvert Fald at ville beskatte Selskabernes Bruttoindtægt, saa har den nemlig »sit paa det tørre«. Men, dette kan Befolkningen aldeles ikke staa sig ved; thi, jeg tillader mig at gentage Spørgsmaalet: Hvor bliver saa den billige Taxt af? Denne Kommunalbestyrelsens formodede Tanke er vistnok importeret fra tyske Hovedstæder som Berlin og- Hamburg. Vi ere nu imidlertid ikke nogen Storstad, og bliver det neppe nogensinde. Det vil derfor kun berede Skuffelse, om vi ville overføre de store Steders Forudsætninger paa vore smaa Forhold, uden tilstrækkelig Kritik. Kommunen vil sikkert bedst ramme Befolkningens Tarv ved at blive ved den nys anførte formentlig sunde Betragtning-, og ved at benytte den Indflydelse, som den nye Sporvejslov giver den i Retning af at bi- drage til Ordning af vore Sporvejsforhold, til at træffe Bestemmelse paa saadanne Punkter, som f. Ex. at Spor vej staxten paa alle Linjer bliver obligatorisk, f. Ex. io Øre paa den enkelte Linje (altsaa hvadenten man kører kort eller langt), at Taxten for Korrespondance paa indenfor to for- skellige Selskabers Linjer sættes til 15 Øre, og at Abonnementsbilletter å S1/^ Øre ere gældende fælles for alle Byens Sporvejslinjer. Det er formentlig paa saadanne Punkter, at det vil lønne sig at være Exemplet fra Udlandet følg- agtig; men det vil ikke lønne sig at slaa et større Brød op, end vi kan bage.