Vore Sporveisforhold
nu og i Fremtiden

3° være Sporvejsentreprenør, hverken paa første eller anden Haand. 2. Det maa betragtes som uretfærdigt og i Strid mod den nye Sporvejslov, at nægte Fornyelse af de bestaaende Koncessioner — eller — hvad der kommer ud paa et, nægte at give bestaaende Selskaber nye Koncessioner. 3. Central-Sporvejsdrift maa anses at være mere til Skade end til Gavn. 4. Ethvert Sporvejsselskab bør have fri Hænder til at vælge den Drivkraft, som det mener bedst at staa sig ved. Hertil skal jeg føje nogle faa Slutningsbemærk- ninger: Hovedsagen for Kommunen er jo — det kan jo lige saa godt siges rentud — at faa dens Indtægter forøgede, ved at blive Parthaver i Selskabernes For- tjeneste. Dette fremgaar jo desuden klart af de senest udfærdigede Koncessioner til Istedgade- og Sølvgade-Linjerne, efter hvilke Kommunen og Sel- skaberne deler Oversku det, efter at Aktionærerne forlods have faaet 6 pCt., og efter at de foreskrevne Henlæggelser m. m. ere udredede. Denne Ordning burde formentlig have hvilet paa den Betragtning, at Benyttelse af Sporvogne er et saa betydeligt Grode for Befolkningen, at den bør gøres saa tilgængelig som mulig- ved Indførelse af den billigst mulige Taxt. Ligesaa lidet denne Hensigt kan forenes med uforholdsmæssige Dividender til Selskabernes Aktion- ærer, ligesaalidt forliges den med at søge Sporvejs- drift omformet til et Skatteobjekt af Betydning for Kommunen. Den Andel, som Kommunen skal have