BRILLERNES HISTORIE

 10 primitive form urgammel. Relieffer på de ægyptiske kongegrave viser os glaspustere på en tid, der ligger ^700 år tilbage, men fremstillingen af farveløst glas var i mange hundrede år derefter forbunden med den største vanskelighed og lykkedes kun tilfældigt, hvilket er forklaringen på, at vinduesruder først ind- førtes i det 12te—13de århundrede; kulørte ruder kendtes dog tidligere.1) I og for sig var der altså intet i vejen for, at lin- ser, således som det også undertiden er påstået, kunde have været kendte i den klassiske oldtid, men erfarin- gen støtter rigtignok ikke denne antagelse. Man kendte dog linsens vigtigste egenskaber, thi man vidste, at kuglerunde flasker, fyldte med vand, de såkaldte skomagerkugler, kunde benyttes til at an- tænde brændbare stoffer med, og at de havde ævne til at forstørre. Plinius oplyser, at lægerne anvendte dem som brændglas, og i Aristophanes’ »Skyerne« forekommer følgende samtale, der yderligere bestyrker dette: Strepsiades Jeg fundet har en saare snild Maneer, Hvordan den Stævning kan tilintetgjøres, Det vil du selv indrømme mig. Sokrates Hvordan? Strepsiades Hos Medicinudsælgerne har du Vel sagtens seet den gjennemsigtige Og skjønne Steen, hvormed de tænde Ild? *) E. H. Oppenheimer, Theorie und Praxis der Augengläser, Ber- lin 1904. s. 1 1 —12.