BRILLERNES HISTORIE

 9 dem som bevis for, at oldtiden må have kendt og benyttet forstørrelsesglasset. Dette bevis kan altså ikke føres på denne måde. I oldtiden læste man i almindelighed ikke meget; det samme gjaldt i middelalderen. I bogtrykkerkun- stens første dage var typerne meget store, hvorfor trangen til konvexbriller ikke var betydelig, og hvad trangen til glas for nærsynethed angår, var den i hvert fald for byboerne, der levede trangt i snævre gader, næppe påtrængende. II Den vigtigste del af brillen er selvfølgelig glasset, og man kunde på forhånd tro, at glassets opfindelse var den første betingelse for brillernes. Således er det dog ikke, thi vel er og har til alle tider de fleste brilleglas virkelig været af glas, men adskillige har været gjorte og gøres til dels den dag i dag af materiale, der findes i naturen: røgtopas, som ofte benyttes til kinesiske briller, bjærgkrystal o. s. v. Navnet brille kommer just af beryl, et ord, der kan spores tilbage til den tidligste oldtid, og som op- rindelig var navnet på en klar ædelsten, der er kendt den dag i dag; men i middelalderen anvendte man det for enhver klar og gennemsigtig krystal og også for glas.1) Imidlertid er kunsten at fremstille glas i sin mest ') J. Hirschberg, Geschichte der Brillen. Graefe-Saemisch, Handbuch der gesamten Augenheilkunde, 15. bd. 1908, s. 265 —285.