BRILLERNES HISTORIE

8 astigmatisk (som overfladen af en forlovelsesrhg, der er stær- kere krummet ovenfra nedad end i sin cirkunferens). I dette tilfælde anvendes cylinderglas. Synet i nærhed kræver stærkere brydning end afstandssy- net; denne forøgelse i brydning opnås i unge øjne derved, at øjets linse hvælves stærkere ved hjælp af er særlig muskel. Ævnen til at gøre øjets linse stærkere brydeide aftager med årene, linsen bliver stiv; allerede i 45-års alleren er ævnen aftaget så betydelig, at det generer læsningel, hvorfor man under denne må hjælpe sig med konvexglas. ler er forudsat, at individet ikke er nærsynet, thi i så fald er øjets brydning altså i og for sig for stærk, og briller til læsning kræves langt senere, om de overhovedet er nødvendige. For at forstå nytten af briller er det nødvendigt at erindre, at glassene kun er i stand til at forandre lysstrålernes retning. Lyset, der udgår fra en genstand, man ønsker at betragte, skal af øjet kunne samles således, at et skarpt billede dannes på dets nethinde; er dette på grund af øjets bygning umulig- gjort, vil brilleglas kunne hjælpe. Derimod vil en synssvæk- kelse, der skyldes uklarhed i de brydende medier (hornhinde, linse, glaslegeme) eller svækkelse af de perciperende dele (net- hinde, synsnerve) naturligvis ikke kunne afhjælpes med glas. I gamle dage måtte mennesker, hvis øjne havde brydningsfejl, bøje sig for omstændigheder, over hvilke man ikke kunde gøre sig til herre. Den nærsynede måtte vælge sin livsstilling efter sine øjne; han pas- sede åbenbart ikke til at være kriger, derimod var han egnet til at udføre de kunstfærdige arbejder i guld og ædelstene, der endnu vækker vor beundring, og af hvilke nogle er så fine, at man har villet bruge