BRILLERNES HISTORIE

7 den anden ikke er det, vil den være plan eller måske konkav, men i så fald mindre hvælvet end den konvexe flade. Konkavglassenes flader er på samme måde enten begge kon- kave, eller i hvert fald er én af dem det, medens den anden da kan være plan eller mindre hvælvet konvex. Cylindriske glas anvendes dog også en del, deres ene flade er sleben cylindrisk (konvex eller konkav), den anden er plan. En linses styrke måles i dioptrier. Når lyset fra det uende- ligt fjærne, hvilket i praxis vil sige fra en afstand større end 6 meter, passerer en linse, vil det samles i et punkt: brænd- punktet, der efter linsens større eller mindre styrke ligger den mere eller mindre nær. Brændpunktets afstand i centimeter divideret ind i 100 er linsens styrke i dioptrier. En linse på i dioptri er altså en sådan, hvis brændpunkt ligger i i meters afstand, en linse på 2 dioptrier en, hvis brændpunkt ligger i Vs meters afstand o. s. v. Med normale øjne vil fjærne genstande ses tydeligt og klart. Lyset fra det fjærne vil altså samles på nethinden. Dennes beliggenhed er imidlertid ikke altid afpasset efter øjets bryd- ning, der kan være for svag, således at lyset ikke er samlet, når det kommer til nethinden. Denne fejl, som vi kalder over- langsynethed, korrigeres ved et passende konvext brilleglas, der forøger brydningen, således at strålerne samles på net- hinden. Øjets brydning kan også være for stærk, således at lyset samles, inden det når nethinden: nærsynethed, der korrigeres ved et passende konkavt brilleglas, der formindsker brydnin- gen (spreder strålerne), således at de samles på nethinden. Vi er her gået ud fra, at øjets hornhinde var krummet over en kugleflade; dette er ikke altid tilfældet, krumningen kan være forskellig i to på hinanden lodrette meridianer: det er