BRILLERNES HISTORIE
Forfatter: K. K. K. Lundsgaard
År: 1913
Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar
Forlag: VILHELM TRYDES FORLAG
Sted: KØBENHAVN
Sider: 79
UDK: 61 (09)
MEDICINSK-HISTORISKE
SMAASKRIFTER
VED
VILHELM MAAR
6
Søgning i bogen
Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.
Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.
Digitaliseret bog
Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.
>7
Ifølge dette skulde altså Salvino d’Armato være
den, der opfandt brillerne; men Hirschberg stiller
sig dog skeptisk overfor denne meddelelses pålidelig-
hed; han peger på, at vi intet får at vide om, hvor-
fra denne fortegnelse over gravsteder skriver sig, og
endvidere på, at gravskriftinskriptioner ikke altid er
fri for overdrevne lovprisninger, der først og frem-
mest er udtryk for de efterlevende slægtninges an-
skuelser.
Således som allerede en gang antydet er det imid-
lertid muligt, at brillerne er opfundne omtrent sam-
tidig på flere steder. Dette bliver endnu sandsynligere
derved, at man, omtrent på samme tid som opfin-
delsen skal være gjort i Italien, finder brillerne om-
talt på steder, der ligger ret fjærnt derfra, og dette
må tillægges betydning, når hensyn tages til datidens
vanskelige kommunikationsforhold.
Omkring år 1300 blev »beryller« anvendt meget i
Flandern. Alexander von Humboldt omtaler det
specielt for Haarlems vedkommende, og en optegnelse
i det tidligere abbedi Saint Bavon lez Gand fortæller,
at 1282 benyttede en gejstlig Nicolaus Buller en
brille.
I slutningen af det 13de århundrede omtales også
brillerne i Tyskland.
På dette tidspunkt existerede læren om synet og
lysbrydningen ikke, idet den først blev til ved Kepler
(1571 — 1630).
De første brilleglas var udelukkende konvexe, og i
nogle århundreder var disse de eneste kendte. Konkav-
glasset kom først i brug i midten af det 16de århun-