BRILLERNES HISTORIE

Forfatter: K. K. K. Lundsgaard

År: 1913

Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar

Forlag: VILHELM TRYDES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 79

UDK: 61 (09)

MEDICINSK-HISTORISKE

SMAASKRIFTER

VED

VILHELM MAAR

6

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
>7 Ifølge dette skulde altså Salvino d’Armato være den, der opfandt brillerne; men Hirschberg stiller sig dog skeptisk overfor denne meddelelses pålidelig- hed; han peger på, at vi intet får at vide om, hvor- fra denne fortegnelse over gravsteder skriver sig, og endvidere på, at gravskriftinskriptioner ikke altid er fri for overdrevne lovprisninger, der først og frem- mest er udtryk for de efterlevende slægtninges an- skuelser. Således som allerede en gang antydet er det imid- lertid muligt, at brillerne er opfundne omtrent sam- tidig på flere steder. Dette bliver endnu sandsynligere derved, at man, omtrent på samme tid som opfin- delsen skal være gjort i Italien, finder brillerne om- talt på steder, der ligger ret fjærnt derfra, og dette må tillægges betydning, når hensyn tages til datidens vanskelige kommunikationsforhold. Omkring år 1300 blev »beryller« anvendt meget i Flandern. Alexander von Humboldt omtaler det specielt for Haarlems vedkommende, og en optegnelse i det tidligere abbedi Saint Bavon lez Gand fortæller, at 1282 benyttede en gejstlig Nicolaus Buller en brille. I slutningen af det 13de århundrede omtales også brillerne i Tyskland. På dette tidspunkt existerede læren om synet og lysbrydningen ikke, idet den først blev til ved Kepler (1571 — 1630). De første brilleglas var udelukkende konvexe, og i nogle århundreder var disse de eneste kendte. Konkav- glasset kom først i brug i midten af det 16de århun-