BRILLERNES HISTORIE

>7 Ifølge dette skulde altså Salvino d’Armato være den, der opfandt brillerne; men Hirschberg stiller sig dog skeptisk overfor denne meddelelses pålidelig- hed; han peger på, at vi intet får at vide om, hvor- fra denne fortegnelse over gravsteder skriver sig, og endvidere på, at gravskriftinskriptioner ikke altid er fri for overdrevne lovprisninger, der først og frem- mest er udtryk for de efterlevende slægtninges an- skuelser. Således som allerede en gang antydet er det imid- lertid muligt, at brillerne er opfundne omtrent sam- tidig på flere steder. Dette bliver endnu sandsynligere derved, at man, omtrent på samme tid som opfin- delsen skal være gjort i Italien, finder brillerne om- talt på steder, der ligger ret fjærnt derfra, og dette må tillægges betydning, når hensyn tages til datidens vanskelige kommunikationsforhold. Omkring år 1300 blev »beryller« anvendt meget i Flandern. Alexander von Humboldt omtaler det specielt for Haarlems vedkommende, og en optegnelse i det tidligere abbedi Saint Bavon lez Gand fortæller, at 1282 benyttede en gejstlig Nicolaus Buller en brille. I slutningen af det 13de århundrede omtales også brillerne i Tyskland. På dette tidspunkt existerede læren om synet og lysbrydningen ikke, idet den først blev til ved Kepler (1571 — 1630). De første brilleglas var udelukkende konvexe, og i nogle århundreder var disse de eneste kendte. Konkav- glasset kom først i brug i midten af det 16de århun-