BRILLERNES HISTORIE

i8 drede(i550—60), på hvilken tid Regensburger Brillen- macherordnung omtaler skydebriller for nærsynede. Tidligere havde man dog vistnok forstået at hjælpe sig på anden måde; Stilling1) angiver i det mindste i en bog om duel fra denne tid (Fausto da Lan- giano, Del duello, Venezia 1551, s. 56) at have fundet omtalt særlige for nærsynede bestemte hjælme, der i visiret havde smalle spalter. Som bekendt ser nærsy- nede tydeligere gennem sådanne, ligesom gennem små huller, et forhold, som også undertiden nutildags finder anvendelse. Det ældste bevis for konkavglassets tilstedeværelse har Raffael leveret i sit portræt af pave Leo X (1517—1519). Paven, hvis øjne røber hans nærsynet- hed, bærer i hånden et glas, der ved sin spejling tydelig viser dets konkave form. Fra omtrent samme tid er et maleri af Lucas Muller (Cranach): Chri- stus og synderinden (Munchen), på hvilket findes en mand med konkave briller. 1 året 1760 lod Benjamin Franklin, der var nær- synet, sig lave en brille, hvis glas bestod af to sam- menkittede halvovaler, den øverste konkav, den neder- ste konvex. Det blev herved muligt for ham at se så- vel på afstand som i nærhed med den samme brille. Franklinske briller benyttes meget i vore dage; glas- sene gøres nu i reglen i ét stykke (bifokale glas). Hvad senere tiders forbedringer og ny-opfindelser på brilleglassets område angår, har mange af dem den aller største betydning, men en udførlig omtale x) 1. c., s. 198.