BRILLERNES HISTORIE

19 her vilde blive altfor speciel for denne bogs læsere. Cylinderglas, således som de benyttes af astigmatikere, blev første gang slebne af optikeren McAllister i Philadelphia (1828); året forud havde den engelske astronom Airy funden sin egen astigmatisme, nogle har påstået, at han også korrigerede den; men alle- rede 1758 havde David Brewster omtalt astigma- tismen.1) De senere års fremskridt består i kunstfærdigt slebne glas, der ved at give klarere billeder betyder en stor triumf for videnskab og teknik. Det er især den berømte svenske ophthalmolog Gullstrand, der har æren for disse, men en nærmere omtale af dem må her undlades, da der kræves stor speciel indsigt for at kunne skatte dem efter fortjeneste. De har dog sikkert haft deres andel i, at glassenes rent ydre form er ifærd med at forandre sig. Oprindelig var glassene runde, men ved udgangen af det 18de århundrede ses ikke sjældent store otte- kantede briller, noget senere (dog også før 1800) firkantede og ovale glas, der stammede fra England, og som indtil for nylig har været så godt som ene- rådende. Imidlertid findes der i øjeblikket atter en kendelig tilbøjelighed til at vende tilbage til den store runde form. For en del kan moden måske have skyld heri, men at de omtalte moderne tekniske frem- skridt også har haft betydning, kan som nævnt ikke bestrides. Forholdet er nemlig, at gennem de på sæd- vanlig måde slebne glas ses kun tydeligt, når blikket ') E. H. Oppenheimer, 1. c., s. 14.