BRILLERNES HISTORIE

20 rettes gennem glassets optiske axe, ikke når man ser skråt igennem det. Der er altså ikke ved dets byg- ning taget hensyn til, at øjet kan bevæges bag glasset, men det er forudsat, at hovedet kan bevæges efter den genstand, man vil betragte. Derfor er den peri- fere del betydningsløs. De omtalte moderne glas giver imidlertid også klare billeder, når genstanden be- tragtes skråt igennem dem, og det er derfor af betyd- ning, at ikke en større del af periferien opad og nedad fjærnes, o: den runde form er den fordelagtigste. Hvad materialet, hvoraf »brilleglas« gøres, angår, da har det som regel været glas. I lang tid kunde et godt materiale kun fremstilles i Venedig eller snarere i Murano, beliggende på en af øerne i de venetianske laguner, hvor glasmagerierne på grund af deres brandfare var henlagte. Allerede i det 13de århundrede dannede glasmagerne i Murano deres laug, der bevarede hemmeligheden ved glassets frem- stilling indtil det 16de århundrede, da den blev røbet og bekendt i andre lande. Som allerede nævnt er andet materiale end glas, navnlig bjærgkrystal, anvendt til alle tider; når det endnu undertiden benyttes, er det af hensyn til dets hårdhed (det ridses vanskeligt), og fordi det« kun i meget ringe grad er udsat for at dugge, da dets varmeledningsævne er så betydelig. I slutningen af det 17de århundrede (1691) frem- stillede Christian Porschinen i Königsberg briller af rav; han kogte det slebne rav i linolie, hvorved det mistede sin gule farve og blev gennemsigtigt.1) *) Grosses Universal Lexikon (Z ed ler), Halle und Leipzig, j. bd., 1733, sp. 1401.