BRILLERNES HISTORIE

22 i en sølvring, til hvilken er fæstet et lille håndtag af rav, dens diameter er 5 ctm., den er plankonvex og svarer målt med sphærometer og glaslinse til c. 6 diop- trier. Den anden (12. 188) er uden egentlig indfatning, men skåret ‘1 ét stykke, således at der om den egent- lige linse er dannet en ramme, og fra denne udgår et håndtag i form af en arm med hånd yderst. Lin- sens diameter er 4 ctm., dens sphæriske flader målte med sphærometer 9,75 og < 9.00 dioptrier, og den svarer til en glaslinse af c. 19 dioptrier. Linserne fungerer den dag i dag som fortræffelige forstørrelsesglas, og til trods for en mængde små sprækker i det forgængelige materiale er de absolut anvendelige til dechiffrering af små utydelige bog- staver. De må altså sikkert have været anvendte som læseglas og har betydelig interesse derved, at de, såvidt bekendt, er uden sidestykke. Ravet er da sikkert anvendeligt som materiale, men de briller, der laves af det, hører jo til de far- vede glas. Mærkeligt nok er briller af farvet glas af ret ny dato, de omtales første gang i midten af det 17de århundrede med grønt glas fra Venedig. Det er utvivlsomt den gamle ide om den grønne farve som værende gavnlig for øjnene, der atter spøger. De grønne venetianske briller holdt sig på markedet i mere end et århundrede; vi har på det medicinsk- historiske Museum to udmærkede exemplarer af disse briller: en bindebrille med plane glas i hornfatning og en bøjlebrille med svagt konvexe, grønne glas. Ligeledes findes på Folkemuseet en bindebrille med grønt glas; den har været benyttet som sygebrille fra 1818 til 1824 af krigsråd, havneskriver Ipsen.