BRILLERNES HISTORIE

I det 18de århundrede anvendtes i Frankrig andre farver; røgfarven (London smoke) opstod i 20-erne i forrige århundrede. De blå glas er af yngre og de gule (Fieuzalglas) af endnu senere dato (1885). Helt moderne er de gulgrønne, euphosglas, og de grågrønne, Hallauerglas. De farvede glas hører dog fortrinsvis ind under en gruppe af briller, som vi ikke her nærmere skal fortabe os i: beskyt- telsesbrillerne. Disse benyttes jo især mod støv og sol og mod de farer, forskellig industriel virksomhed og håndværk fører med sig. — En ejendommelig, interessant form er pestdok- torens krystalglas, således som det benyttedes under pesten i Rom 1656. For at undgå smitte bar pestlægerne en lang klædning af taft, i hånden, der var dækket med handske, en stav til at pege med for ikke at berøre patienten, for næsen et næb fyldt med aromatiske urter og for øjnene krystal- briller, thi bjærgkrystal havde ævne til at rense de farlige stråler, der udgik fra patienten, således at de ikke gjorde øjnene nogen skade. — En form af beskyttelsesbriller, der sikkert er meget gammel, og som har særlig interesse for os Danske, er Eskimoernes snebriller, der vistnok nu er ved at forsvinde, i hvert fald i Grønland. De er dog ikke forsynede med glas, men består af et tilskåret stykke træ eller læder med spalter eller huller til at kigge igennem, og de bindes for øjnene til beskyttelse navnlig mod det stærke lys på snemarkerne og altså forebyggende mod den meget gene- rende øjenlidelse (sneblindhed), lyset kan forårsage. På etno- grafisk Samling findes en del smukke exemplarer (af træ) fra Østgrønland; de er hjemførte af Holm. En læderbrille er i forfatterens besiddelse. På Amundsens sydpolsexpedition