BRILLERNES HISTORIE

24 forsøgtes eskimobrillerne, men bærerne plagedes mere eller mindre af lysskyhed og tåreflod, medens farvede glas (euphos- glas) beskyttede helt.1) III I det foregående har det især drejet sig om brille- glasset, vi går nu over til et nyt afsnit, hvor inter- essen hovedsagelig er knyttet til brillestellet. De kilder, man har at øse af for at klare denne side af sagen, er for den ældste tids vedkommende næsten udelukkende litterære. At billedhuggeren i de dage skulde medtage brillerne i sin menneskefrem- stilling var ikke at vente, og den statue af en mand med briller fra det 15de århundrede (museet i Vienne), Pansier fremdrager, må anses for at være en stor raritet.2) I en noget senere tid har malerier været værdifulde kilder til studiet, og endelig har de sam- linger af gamle briller, som i de senere år er skabte navnlig i Tyskland, haft stor betydning.3'4) Det er kun få år siden, at en optiker i Nurnberg, I. F. Holth, Norsk magaz. for læger, 1912, nr. 12. 2) Her skal dog tilføjes, at Jeremias på Profetbrønden i Champmol ved Dijon har båret briller. Statuen har nu ikke længere sådanne, men der gives et dokument fra 1402, der viser, at der er udført et par briller(besicle), formodentlig af kobber, til profeten Jeremias (Julius Lange, Menneskefiguren i Kunstens Historie. Udg. af P. Købke, Kjøbenhavn 1899, s. 227). 3) R. Greeff, Bruchstiicke zur Geschichte der Brille. Klinische Mo- natsbl. f. Augenheilk., 1913, januar s. 57—47, februar 221—226, april 498—505. 4) R. Greeff, Die historische Entwicklung der Brille. Eine Anleitung zum Verständnis der Brillenausstellung in dem Heidelberger Mu- seum. 32 s. Uden årstal [1913]. Uden angivelse af trykkested.