BRILLERNES HISTORIE

Forfatter: K. K. K. Lundsgaard

År: 1913

Serie: Medicinsk-Historiske Smaaskrifter Ved Vilhelm Maar

Forlag: VILHELM TRYDES FORLAG

Sted: KØBENHAVN

Sider: 79

UDK: 61 (09)

MEDICINSK-HISTORISKE

SMAASKRIFTER

VED

VILHELM MAAR

6

Søgning i bogen

Den bedste måde at søge i bogen er ved at downloade PDF'en og søge i den.

Derved får du fremhævet ordene visuelt direkte på billedet af siden.

Download PDF

Digitaliseret bog

Bogens tekst er maskinlæst, så der kan være en del fejl og mangler.

Side af 92 Forrige Næste
:^W^!'' rv MHMMMMØR4 •i|B *S -v»,"'* ,; 26 museum i Kaiserin Friedrich Haus i Berlin. 1 Hohen- zollernhaus opbevares interessante briller fra de preus- siske konger fra Frederik den store, endvidere må nævnes Altertumermuseum i Stuttgart; i Museo civico i Venedig findes gamle venetianske i Murano forfær- digede briller, enkelte værdifulde stykker ejer det bayrske Nationalmuseum i Munchen (værelse 25, kasse 12), museet i Amsterdam (pandebrille i Salle des cou- stumes), Louvre, det tyske museum i Munchen og Wellcomes medicinsk-historiske museum i London. I Danmarks museer opbevares kun få briller. Det forf. bekendte materiale findes på den danske Samling, Rosenborg, Folkemuseet, medicinsk-historisk Museum og etnografisk Samling. Også på vore provinsmuseer findes enkelte briller. Af private har ingeniør, cand. polyt. Thorv. Hansen en samling, hvoraf de ældste stykker antagelig er ca. 100 år gamle; den skriver sig fra optisk instrumentmager Jeppe Smiths efterladen- skaber (se s. 60). Endvidere har dr. K. K. K. Lunds- gaard en lille samling. Fra midten af det 14de århundrede var briller ret almindeligt anvendte. De findes fra den tid omtalte i offentlige aktstykker: inventarielister, testamenter (se testamentet efter dronning Jeanne d’Evreux 1372, Carl V 1379), de omtales yderligere i digter- værker, således fortæller Petrarca, at han altid har haft godt syn, indtil hen imod 60-års alderen, men da (1364) måtte han begynde at anvende briller. Hvorledes brillerne så ud i den første tid, ved man intet bestemt om. En enkelt sagkyndig (Bock) ud- taler som sin anskuelse, at de har været enkeltglas