BRILLERNES HISTORIE

27 (monocle) på en stilk, der holdtes i hånden (manocle). Greeff, der jo også indgående har studeret brillernes historie, tør ikke benægte, at man har benyttet ma- noclen som læseglas, der holdtes nede over skriften, men han angiver, at der ikke foreligger noget som helst, der kunde tyde på, at et enkelt glas til at holde tæt for øjet har været den første form for briller; sådanne manocler er ikke opbevarede, og i datidens billedkunst findes intet spor af dem. Han mener, at manoclen er af en ny dato, og at dens ind- førelse kun skyldes koketteri. I det sidste har han imidlertid i hvert fald uret, thi på Raffaels portræt af Leo X (se side 18) holder denne en manocle, der ikke er at betragte som en lupe, da den tydeligt har konkavt glas; ydermere ses manocler i et håndskrift fra år 1600 (Regensburger Brillenmacherordnung. Ger- manisches Museum, Nurnberg). Imidlertid er spørgsmålet ikke af større betydning. Det skulde vel ikke forekomme usandsynligt, at man på en tid, hvor glas var sjældne og kostbare, har nøjedes med et enkelt; men dobbeltbrillerne er i hvert fald bievne til ikke ret længe efter, således som flere billeder viser. Glassene i dem var runde, omgivne af en tyk jærnring, der havde en stilk, og enderne af de to stilke var fæstede sammen med en nagle; egentlig var disse dobbeltbriller altså to sammen- nittede manocler. Allerede i midten af det 14de år- hundrede benævnedes de i Frankrig besicles clou- ants, hvilket navn Me Heymann har taget op påny, hos Greeff bliver det til Nagelbrille, og der er ingen grund for os til ikke også at benytte dette navn.