BRILLERNES HISTORIE

Naglebriller ses første gang på et portræt af kardinal Ugone malet all’fresco af Tommaso di Modena i kirken San Nicolö i Treviso 1352,1) de ses på flere andre billeder, f. ex. i et håndskrift fra be- gyndelsen af det 15de århundrede (Universitetsbiblio- teket i Prag. Titelbillede hos Bock), og endelig, for at nævne et andet exempel, findes de på et portræt af Virgil malet af Tom Ring (16de århundrede). På billedet af kardinal Ugone og på billedet fra Prag ses naglebrillerne siddende frit på næsen, men hertil var de ikke i alle tilfælde velegnede, selv om en bevægelighed omkring den stramme nagle til en vis grad gjorde det muligt at fixere dem; ofte måtte de vel altså holdes. Ifølge Greef sker dette på så godt som alle fremstillinger på den måde, Tom Rings billede viser: stilken holdes opad med hånden over næsen, og kun på en enkelt afbildning er den holdt med stilken nedad (i en korbog i klostret San Marco i Florents). Når Greeff deraf drager den slutning, at den altid har været holdt på den måde, malerierne viser, er det vanskeligt at give denne anskuelse sin tilslutning; man behøver kun at gøre et forsøg for at opdage, hvor hurtigt man trættes ved denne stilling. Den kan måske benyttes, når man et øjeblik vil se i en bog, men ellers er det langt naturligere at holde med et par fingre om fatningen af det ene glas, eller, hvis stilkens længde tillader det, at holde denne nedad. At maleren ikke har følt sig fristet til at fremstille ’) Joseph Albertotti, Zincotypie d’un portrait avec lunettes. Janus, 1904, IX, s. 61 2.