BRILLERNES HISTORIE

30 sin model på sidstnævnte måde, kan ikke forbavse, da hånden i så fald vilde dække nederste del af ansigtet. Imidlertid er der mange grunde, der taler for, at denne stilling i hvert fald meget tidlig har været benyttet i praxis. Ser man på det træsnit fra »Brö- samlein« af Kaysersberg 1517, der findes hos Bock, s. 27, og hvor naglebrillen holdes i hånden uden at benyttes til læsningen, har dens stilke en længde, der berettiger til at antage dette instrument som bestemt til at holdes med stilken nedad (binocle-manocle), og måden, hvorpå figuren holder den, tyder på det samme. Af naglebriller findes intet exemplar opbevaret; det let forgængelige materiale (jærn) forklarer dette, og i Danmark findes de vistnok ikke fremstillede på noget billede; om hvorvidt de har været anvendt her, ved man altså intet. De opbevaredes ofte i futte- raler af jærn, kobber, bronce, messing eller senere af pap, og disse kendes ikke blot af afbildninger, men exemplarer af dem existerer; de var flade, pære- formede, den øverste bredere tredjedel dannede et låg, som kunde klappes op, således at de om naglen drejede sammenlagte glas kunde skydes ned i futteralet (lignende hertug Frederik III brillefutteral, se fig. 10). I begyndelsen af det 15de århundrede optræder en anden mere praktisk form, omtrent som den nuværende pince-nez (med bøjle over næsen). Denne fortrængte vel næsten fuldstændig naglebrillen, men forudsat at ovenstående bemærkninger er rigtige, må dog de bi- nocler, der ses i Regensburger Brillenmacherordnung (år 1600), betragtes som naglebriller med håndtag, og under denne form har de stadig existeret, om end ikkp 1