BRILLERNES HISTORIE

35 1585 (2. 7a)> °g er en iTionocle på stilk, anbragt 18 ctm. fra kolbens yderste del. Glasset må, som forsøg viser, just have været umiddelbart foran øjet under skydningen. Det er cirkel- rundt, 5 ctm. i diameter, plankonvext, på 0,75 dioptrier og er almindeligt glas (ikke bjærgkrystai). En moderne tid har spe- kuleret meget over problemet skydebrille. Det er nemlig ikke helt let at lave en sådan tilfredsstillende; sætter skytten det korrigerende glas i stel for sine øjne, virker det mindre godt under skydningen, da han ved at dreje hovedet ned mod kolben kommer til at se skævt igennem det. Denne ulæmpe har Frederik II undgået ved sin skydebrille, der jo altid står således, at skudlinien går vinkelret gennem glasset.* 1) Manoclerne (mono- og binoclerne) beholdt ikke de- res herredømme i meget lang tid, saxbrillerne blev da definitivt forladt af mændene og bevaredes kun af kvinderne; men den ulæmpe, at man ved benyttelsen af dem måtte holde hånden for munden, søgte man at komme ud over ved at fæste håndtaget til instru- mentets ene side, og man endte da med lorgnetten, der vel havde været kendt tidligere, men først blev almindelig i det 19de århundrede. De forskellige former af lorgnetter: med fast næse, lednæse, springlorgnetten, lynetten, eller, som den nu sædvanlig benævnes, stanglorgnetten, er der ikke grund til at komme nærmere ind på. Hvorlænge stanglorg- x) Sammen med monoclen og binoclen må omtales operaglasset, perspektivet: en lille kikkert med konvext objektiv og konkavt okular. Det blev anvendt ikke blot i teatret som nu, men også på promenaden og i salonen. Ved modens lune anbragtes det i for- bindelse med mange slags genstande; man havde det i sin stok, i sin hat, skjult i sin vifte eller i sin tobaksdåse.