BRILLERNES HISTORIE

 36 netten kan spores tilbage er usikkert (1668? Se Bock, s. 20), men i hvert fald findes den på et billede, som Watteau malede 1720 kort før sin død: kunsthandler Gersaints skilt, der nu tilhører kejser Wilhelm II. I den historiske brillesamling, professor Greeff havde tilvejebragt under ophthalmologmødet i Heidelberg iår, fandtes en del smukke franske stanglorgnetter fra rokoko- og baroktiden. Som ovenfor omtalt møder man allerede i det 15de århundrede den form af briller, der i det væsentlige er den samme som den nu benyttede: bøjlebrillen; de indfattede glas er forbundne med en stiv bue eller bøjle. De lavedes af jærn, sølv, guld og meget ofte af horn. De kendes også fra danske billeder. Det ældste hidtil fundne danske brillebillede er et kalkmaleri fra c. 1500 af de fire evangelister i Efver- löf kirke i Skåne. To af evangelisterne: Matthæus og Marcus bærer briller; det er vistnok ikke muligt nær- mere at angive disses art, i hvert fald ikke efter den gengivelse af Matthæusbilledet, der findes som titelvignet og som slutningsvignet på afsnit III s. 85 i Otto Rydbecks bog om kalkmalerier i Skånes kirker.1) Den ældste afbildning af briller, det har været mu- ligt at finde i det nuværende Danmark, ses på den *) Otto Rydbeck, Medeltida kalkmålningar i Skånes kyrkor, Lund 1904, s. 123. Forf. skylder assistent ved Nationalmuseet, cand. mag. Hugo Matthiessen tak for, at han har henledt hans opmærksomhed pa dette billede og på det brillebærende maskehovede, der findes som slutningsvignet i denne bog.