BRILLERNES HISTORIE

64 indsigt eller kendskab af nogen art havde han intet andet formål end det at tjene penge, og han solgte undertiden briller under de mest bedrageriske fore- givender: briller for blinde at se med, briller, som folk, der ikke havde lært bogstaverne, kunde læse med o. s. v. Undertiden behandles han i litteraturen på munter vis alene som en spøgefuld person; dette er således tilfældet, når Uglspil optræder som brillemager. På hans gravsten, der vises i kirken i Mölln ved Lubeck, findes en brille.1)' Mindre godmodig synes man at have været her i Danmark, hvor brillemageren (vel sagtens brillekræm- meren) allerede i det 16de århundrede er en velkendt person; han omtales f. ex. af Peder Palladius: »Øffrighed . . . seer igennem fingre, haffuer tagit Brillemagerne deris haanduerck fra dem, oc lade alle Gruselige Synder gaa for sig.«2) Herman Weigere tager i sin »Ræffue Bog« i hvert fald direkte sigte på kræmmeren og viser, at det ikke den gang har været nogen anbefaling at forhandle briller. Det kan lyde pudsigt i vore ører, men har sikkert kun været alvor i datidens, når han skrev om høvidsmændene, at de »selge tit oc offte de fattige Landzknecte Briller oc reffue Romper«.3) Boc k, 1. c., s. 51. 2) Om den wchristelig, forskreckelig og gruselig Gudtz bespaattelse, som er Suæren oc banden . .. Københaffn Anno 1557, fol. Bii, r°. 3) En Ræffue Bog som kaldes paa Tyske Reinicke Foss . . . for- danskit aff Hermen Weigere . . . M. D. LV, fol. 100 r°, i. r.