BRILLERNES HISTORIE

I Hegelunds »Calumnia« (1579, fol- 3 r°.) optræder Øyenskalck, Hyckler, Spegelfecter Brillekræmer, met kroge oc hecter. Hvorlænge den omvandrende brillekræmmer har existeret i Danmark, kan ikke oplyses, men endnu i sidste halvdel af forrige århundrede var det alminde- ligt, at bissekræmmeren, der vandrede om i Jyllands tyndt befolkede egne, havde briller med iblandt de mange andre sager, der fandtes i hans kasse, hvis indhold ikke var uligt den kinesiske kræmmers, der findes i vort etnografiske Museum. Om den danske bissekræmmer i de dage er der dog vistnok intet særligt ufordelagtigt at bemærke, men således var forholdene andetsteds ikke; ret tæt op til vor tid gik i svang svindlerier, der måske under lidt andre for- mer drives den dag i dag. Cunier1) fortæller: Baronesse C. havde stær og gav sig i hænderne på to omvandrende optikere; den ene ordinerede konkave, den anden konvexe glas, og i løbet af et halvt år brugte hun briller for 280 francs, naturligvis uden at kunne læse. Der kom så en tysk optiker, der var opfinder af en ny slags glas, for hvilke kejseren i et eller andet land havde givet ham diplom. Af disse glas, der var blålige konvexglas, be- høvede baronessen fire par, hver af dem skulde benyt- tes i ti dage, og når hun på denne måde kom til fjerde par, skulde hun kunne se. Det kostede 400 francs. Til en stærpatient, Dupuytren opererede, havde